Andre nyheder

tor, 09 nov 2023

Fransk selskab køber MitID for knap en milliard kroner

Det skriver selskabet Nexi Group, som Nets er en del af, i en pressemeddelelse torsdag i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for tredje kvartal.

Nets sælger hele sin eID-forretning til det franske selskab IN Groupe.

Foruden MitID er det blandt andet Nem-Login, Trust Services og Signaturgruppens broker- medarbejderservice.

Prisen bliver op mod 127,5 millioner euro svarende til 956 millioner kroner.

Størstedelen af beløbet - 90 millioner euro - skal betales med det samme. Derefter vil det være op til, hvor godt forretningen klarer sig, hvad det resterende beløb bliver.

MitID bruges i Danmark til at tilgå digitale portaler i både det offentlige og private. Det er for eksempel netbank og hjemmesiden borger.dk.

Langt de fleste voksne danskere har et MitID.

Ifølge tal fra Digitaliseringsstyrelsen har 98 procent af danskere over 15 år oprettet et MitID.

Løsningen bruges op mod én milliard gange om året og betragtes som kritisk it-infrastruktur i Danmark.

Salget af eID-forretningen til IN Groupe forventes at blive gennemført i sommeren 2024, skriver Nexi.

Forinden skal salget godkendes af forskellige myndigheder.

Formelt er det Digitaliseringsstyrelsen, der er ejer af MitID. Styrelsen ejer løsningen sammen med brancheorganisationen Finans Danmark, der har banker som medlemmer.

Men det er Nets og dermed Nexi Group, der sidder på driften og udviklingen.

Den kontrol vil med salget overgå til franske IN Groupe. Selskabet vil - såfremt salget går igennem - drive MitID indtil 2029.

/ritzau/

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere