Andre nyheder

tor, 08 feb 2024

GN Store Nord har tabt yderligere momentum det forgange år

Salget af høreapparater har trukket det største læs hos GN Store Nord i 2023. (Arkivfoto).
Heinz-Peter Bader/Reuters Salget af høreapparater har trukket det største læs hos GN Store Nord i 2023. (Arkivfoto).

Efter en årrække med fremgang for selskabet GN Store Nord, har det set anderledes svært ud de seneste år.

Det gjaldt også i 2023, hvor det oplevede tilbagegang på både omsætning og overskud. Det viser selskabets årsregnskab torsdag morgen.

Omsætningen er skrumpet med tre procent til 18,1 milliard kroner, mens overskuddet er mere end halveret til 266 millioner.

Selskabet producerer høreapparater og headsets og ejer varemærker som Resound, Jabra og Steelseries.

Sidstnævnte, der blandt andet producerer headsets til gamingbrug, overtog GN i januar 2022.

Tilbagegangen er sket, til trods for at GN Hearing - der producerer høreapparater - øgede omsætningen med ni procent til 6,8 milliarder kroner.

Det var ikke nok til at opveje nedgangen i salget i GN Audio, der producerer headsets til både professionelle og private.

Her kan det mærkes, at forbrugerne har færre penge mellem hænderne. Det har kostet en omsætningstilbagegang på otte procent efter et salg på 11,3 milliarder kroner.

Ikke desto mindre får medarbejderne ros af topchef Peter Karlstromer for stor arbejdsiver i et udfordrende år.

- På alle forretningsområder fastholdt vi vores lederskab inden for innovation med nye produkter til gavn og service for vores kunder og partnere over hele verden, siger han.

GN Store Nord igangsatte en strømlining af forretningen sidste år, der betød, at den ikke længere skal være opdelt i to divisioner.

I 2024 vil selskabet få mulighed for at udnytte potentialet ved at arbejde som "én fuldt integreret virksomhed", lyder det fra topchefen.

- Dette vil gøre det muligt for GN at høste stordriftsfordele, blive enklere og en endnu bedre arbejdsplads for de ansatte og kunderne, siger Peter Karlstromer.

- Vi er spændte på de muligheder, vi har foran os.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere