Hvis du drømmer om at en markant stigning i tallet på din bankkonto ved hver måneds afslutning, er du langt fra alene. CEPOS, en liberal tænketank har undersøgt, hvilke karrierevalg der kan føre til en godt polstret tegnebog.
Ved at analysere data fra Danmarks Statistik har CEPOS udarbejdet en oversigt over forskellige jobs baseret på den gennemsnitlige månedsløn for fuldtidsansatte - med nogle overraskende resultater, skriver senest.dk.
Nødvendigt med et solidt faktagrundlag
Forskingschef for CEPOS, Karsten Bo Larsen, gør opmærksom på vigtigheden af at have et solidt faktagrundlag for at diskutere løn og arbejdsforhold.
“For at føre en oplyst debat og evaluering af lønninger og arbejdsforhold i diverse erhverv, er det fundamentalt, at dette gøres ud fra faktuelle oplysninger," siger han.
Oversigten over de bedst lønnede jobs i Danmark inkluderer indtægter såsom grundløn, pension, personalegoder, tillæg og regelmæssige indkomster som bonusser. Overarbejde og ledelsesstillinger er ikke medregnet, hvilket sikrer et relativt pålideligt billede af forventede indtægter i en given branche uden ekstraordinære faktorer.
CEPOS’ analyse rejser spørgsmål om, hvorhvidt nogle erhverv er undervurderede eller overvurderede i forhold til løn, hvordan disse løndata afspejler arbejdsmarkedets nuværende situation, og hvilke implikationer det kan have for fremtidens arbejdsstyrke.
Sådan lyder top ti
Pilot - 92.400
Dommer - 82.300
Advokat mv. - 71.700
Farmaceut - 69.500
Tandlæge - 66.400
Læge - 64.900
Ingeniør - 60.900
Softwareudvikler - 60.800
Revision og regnskabscontroller - 60.500
Kunderådgivning i den finansielle sektor - 59.900