Andre nyheder

fre, 22 mar 2024

Hjem-Is skrotter navneskifte efter negative reaktioner fra kunder

Snart skal forbrugerne igen vende sig til Hjem-Is-navnet på de danske veje. (Arkivfoto).
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Snart skal forbrugerne igen vende sig til Hjem-Is-navnet på de danske veje. (Arkivfoto).

Det var en fejl at udskifte navnet på de himmelblå biler, der har leveret is til danskerne i knap fem årtier.

Det erkender Torben Meng, der er direktør for selskabet bag Hjem-Is. Det skriver Finans.

For bare fem måneder udskiftede man det genkendelige navn, så det fremadrettet skulle hedde Fråst.

Men nu vender Hjem-Is-navnet altså tilbage, lyder meldingen.

- Kunderne har reageret negativt på det ekstra navn og har savnet vores fokus på is. Hjem-Is er navnet, og det går vi nu tilbage til og erkender, at det var en fejl med det andet navn, siger han til mediet.

Hjem-Is er en del af fødevarekoncernen Food Union Group. I januar i år blev en britisk kapitalfond en del af ejerkredsen.

Udover kunderne har også de nye ejere skubbet i retning af at vende tilbage til kernekompetencerne inden for is, siger Torben Meng til Finans.

Ambitionen med Fråst var at sikre Hjem-Is-bilerne et bredere og mindre sæsonbestemt sortiment af også frosne måltider.

Størstedelen af salget og indtjeningen ligger nemlig i midten af året, hvorfor Fråst gerne ville udvide den yderligere.

Selv om selskabet vender tilbage til kerneforretningen, fastholder det sin ambition om at udvikle sig hen mod at blive en helårsforretning på sigt.

Direktøren dropper dermed ikke sit fokus på strategiske tiltag med øget fokus på digitalisering, levering og forbrugerrelevans.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Regeringen forsøger at lægge forbudte bander helt døde Det har ifølge Rigsadvokaten været svært at løfte bevisbyrden i sager om akt... Læs mere
Bornholms konservative borgmester er sygemeldt I sidste måned stod han på første række, da kongeparret gæstede Bornholm. N... Læs mere
Patienter oplever kortere ventetid på sygehusbehandling Indenrigs- og sundhedsministeren er optimistisk i forhold til at få ventetiden ... Læs mere
Lars Bojes nye parti er halvvejs i mål Eksformanden for Nye Borgerlige har stiftet Borgernes Parti, som så dagens lys ... Læs mere