Indvandrerkvinder fra lande i Mellemøsten og Afrika får færre børn end kvinder med dansk oprindelse.
Det skriver mediet Videnskab.dk.
En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at kvinder i gruppen "ikke-vestlige indvandrere" i gennemsnit får 1,4 børn, mens kvinder med dansk oprindelse får 1,6 børn i gennemsnit.
Tallene er fra 2023 og viser, hvor mange børn kvinder i gennemsnit får i deres levetid.
Det er en "overraskende" udvikling ifølge Christian Albrekt Larsen, der er professor i samfundsvidenskab ved Aalborg Universitet, hvor han blandt andet har forsket i indvandreres forhold til velfærdsstaten.
- Traditionelt har de ikke-vestlige indvandrere trukket fødselstallene i Danmark op. Nu har de nogenlunde den samme fertilitet som danske kvinder, siger han til Videnskab.dk.
I 1993 fik ikke-vestlige indvandrerkvinder i gennemsnit 3,4 børn hver i Danmark. Dermed er antallet af fødte børn blevet mere end halveret på 30 år.
Faldet skyldes ifølge Peter Fallesen, der er forskningsprofessor ved Rockwool Fonden med fokus på børn og fertilitet, at indvandrerkvinderne tilpasser sig velfærdsstaten kulturelt.
- Når man flytter til et andet land, sker der en kulturel tilpasning til det nye land. I Danmark handler det ofte om, at man i mindre grad er afhængig af børn, både som arbejdskraft og når man bliver gammel og har brug for hjælp, siger han til Videnskab.dk.
Han peger også på, at sværere økonomiske vilkår som følge af inflationen og en række politiske tiltag kan påvirke indvandrerkvindernes lyst og mulighed for at få børn.
Faldende fødselsrater er et problem i en række lande, og flere steder bliver der født så få børn, at befolkningerne ikke kan opretholde sig selv.
Det gælder også Danmark.
Hvis befolkningstallet i Danmark skal opretholdes, kræver det, at en kvinde i gennemsnit føder 2,1 børn. I både 2022 og 2023 fik kvinder i gennemsnit 1,5 børn.
Kilde: /ritzau/
