Andre nyheder

tir, 21 maj 2024

Italienere udbetaler millioner til 3F i langstrakt strid om løndumping

Byggearbejdere blev underbetalt af italiensk firma, da de skulle hjælpe med udvidelsen af det daværende Dong Energys olieterminal i Fredericia for mere end ti år siden. (Arkivfoto).
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix Byggearbejdere blev underbetalt af italiensk firma, da de skulle hjælpe med udvidelsen af det daværende Dong Energys olieterminal i Fredericia for mere end ti år siden. (Arkivfoto).

3F har omsider fået udbetalt 14 millioner kroner i bod for underbetaling af 130 udenlandske byggearbejdere.

Det skriver Fagbladet 3F.

Sagen mod det italienske selskab Solesi startede i 2013, da det fik til opgave at udvide det daværende Dong Energys olieterminal i Fredericia.

Undervejs viste det sig, at de ansatte var blevet aflønnet med et beløb på ned til ti euro i timen. Det svarer til omkring 75 kroner.

Fire år senere kom Arbejdsretten frem til, at de ansatte var blevet underbetalt, og siden har sagen også kørt hele vejen op gennem det italienske retssystem.

Det var der behov for, fordi Solesi klagede over afgørelsen til en lokal domstol på Sicilien.

Efter et flere år langt juridisk slagsmål kom den italienske højesteret sidste år frem til sin afgørelse, og nu er hele beløbet blevet udbetalt.

- Vi har endelig fået beløbet, som har været fastlåst i det italienske retssystem i årevis. Så vi er utrolig glade for, at sagen er afsluttet, siger Palle Bisgaard, næstformand i 3F’s Byggegruppe.

Sagen har skabt panderynker i Danmark, fordi det modsatte udfald ifølge 3F ville betyde, at andre firmaer fra udlandet også ville kunne lade være med at følge afgørelser fra den danske arbejdsret.

Jens Kristiansen, der er juraprofessor i arbejdsret på Københavns Universitet, har før kaldt sagen for uhyre vigtigt set med danske øjne. Det skriver Fagbladet 3F.

- Hvis vi i Danmark ikke effektivt kan håndhæve overenskomstmæssige krav over for udenlandske virksomheder, når de rejser ud af landet, så kan virksomhederne være ligeglade med de danske regler, siger han.

- Så vil en dom fra Arbejdsretten være ligegyldig for udenlandske firmaer.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Aflyst Nato-øvelse blev vurderet som nødvendig af dansk hærchef 1. Brigades deltagelse i stor Nato-øvelse blev i juli - måneden inden den blev... Læs mere
Troels Lund afviser at trække i trådene i ny ministers forlig Troels Lund Poulsen kalder det en misforståelse, hvis ordførere tror, han skal... Læs mere
Konservative vil mindske digitalt narkosalg med hårdere straffe Digitalt salg af euforiserende stoffer bliver mere udbredt, og lovgivningen skal... Læs mere
Søren Gade til nye statsborgere: I skal styrke vores demokrati Det er både en ret og en pligt at få dansk statsborgerskab, siger Folketingets... Læs mere
Lars Bojes parti runder 5000 godkendte vælgererklæringer Den tidligere formand for Nye Borgerlige har indsamlet en fjerdedel af de nødve... Læs mere