Andre nyheder

fre, 01 mar 2024

Justin Timberlake føjer ekstra dansk koncert til sin turné

Justin Timberlake har optrådt i Danmark flere gange - senest i 2018. (Arkivfoto).
Mario Anzuoni/Reuters Justin Timberlake har optrådt i Danmark flere gange - senest i 2018. (Arkivfoto).

Justin Timberlake spiller en ekstrakoncert i København på grund af stor efterspørgsel på presale-billetter.

Det skriver Live Nation Danmark i en pressemeddelelse torsdag.

Den amerikanske popstjerne spiller dermed både 29. og 30. august i Royal Arena i forbindelse med sin verdensturné "The Forget Tomorrow World Tour".

Det officielle billetsalg til begge koncerter begynder fredag 1. marts klokken 10.00.

Justin Timberlake er blandt andet kendt for sine numre "Cry Me a River" og SexyBack".

Han slog for alvor igennem i begyndelsen af 2000'erne, hvor han var medlem af boybandet NSYNC.

Bandet hittede stort med albummet "No Strings Attached, som udkom i 2000.

Særligt sangene "Bye Bye Bye" og "It's Gonna Be Me" toppede hitlisterne.

Justin Timberlake gik solo i 2002.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at Justin Timberlake vil synge både fanfavoritter og sange fra sit kommende album.

I januar udgav Justin Timberlake sit første solonummer siden 2018 "Selfish".

Sangen er at finde på hans nye album "Everything I Though It Was", der udkommer 15. marts.

Timberlake optrådte også i Royal Arena i 2018. Her spillede han ligeledes to koncerter.

Han har desuden optrådt i Parken i København i både 2007 og 2014.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere