Andre nyheder

ons, 28 aug 2024

Minister vil ændre regler for registrering af ansatte med firmabil

1. juli trådte en bekendtgørelse i kraft. Den pålægger arbejdsgivere at registrere alle medarbejdere med adgang til en firmabil i over 30 dage. Nu vil skatteminister Jeppe Bruus (S) ændre den. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix 1. juli trådte en bekendtgørelse i kraft. Den pålægger arbejdsgivere at registrere alle medarbejdere med adgang til en firmabil i over 30 dage. Nu vil skatteminister Jeppe Bruus (S) ændre den. (Arkivfoto).

Arbejdsgivere skal fremover alligevel ikke registrere alle ansatte med adgang til en firmabil.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) har nemlig besluttet, at ændre en bekendtgørelse, som pålægger arbejdsgivere at registrere alle medarbejdere, som har adgang til en firmabil i over 30 dage.

Det skriver ministeren i en mail til Avisen Danmark.

- Lønmodtagere skal selvfølgelig ikke risikere at hænge på arbejdsgiverens regninger, og arbejdsgivere skal ikke dynges til i administrativt bøvl. Derfor har jeg besluttet at ændre bekendtgørelsen, så arbejdstagere ikke længere skal registreres som brugere for arbejdskøretøjer, skriver han.

Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli i år. Foruden registreringsdelen betyder den også, at de lønmodtagere, som bliver registreret som brugere af et køretøj, kan komme til at hæfte for eksempelvis ejerafgift.

Det er ifølge Avisen Danmark uklart, hvor meget bekendtgørelsen vil blive ændret. Det har ikke været muligt for mediet at få uddybet, lyder det.

Reglerne har fået kritik fra erhvervslivet. Blandt andet hos SMVdanmark, hvor man var uforstående over for, hvilket problem reglen skulle løse.

- Reglen er derfor efter SMVdanmarks opfattelse et lysende eksempel på en tåbelig, unødvendig administrativ byrde og udgift, man pålægger virksomhederne, skrev organisationen i en pressemeddelelse tidligere i august.

Det blev annonceret i en pressemeddelelse fra Motorstyrelsen 28. juni, at de nye regler ville træde i kraft 1. juli.

Formålet med bekendtgørelsen er ifølge Avisen Danmark at sikre bedre kontrol med, hvem der har adgang til bilerne på de danske veje. Det skal være med til at bekæmpe vanvidskørsel, snyd inden for leasing af biler og omgåelse er afgifter.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Lars Bojes parti havner under spærregrænsen i første måling Borgernes Parti er på stemmesedlen ved næste folketingsvalg, som senest finder... Læs mere
Enhedslistens lokalafdeling i Tønder nedlægger sig selv i protest Den lokale afdeling af Enhedslisten i Tønder nedlægger sig selv i protest over... Læs mere
MobilePay indfører gebyr på store private overførsler Fremover vil det koste penge, når private brugere sender mere end 4000 kroner t... Læs mere
Forsvarsministeriet er lune på isbrydere til det danske Forsvar Statsministeren og Forsvarsministeren er blevet interesserede i isbrydere til de... Læs mere
Bekymret Løkke frygter stor krise hvis Trump gentager sin Grønland-plan Danmarks udenrigsminister vil lytte godt til, hvad Donald Trump gør og siger, n... Læs mere