Andre nyheder

lør, 23 sep 2023

Minister vil have undersøgt bankers renter til kunderne

Det siger ministeren i et interview med Børsen fredag. - Mens indlånsrenterne er blevet holdt på nul, har Nationalbanken tilbudt bankerne en betydeligt højere rente, siger han til erhvervsmediet. - Det er medvirkende til, at bankernes overskud ikke har været højere siden 2005, og det bør give bankerne anledning til at justere kursen. En række banker har i løbet af den seneste uge meldt ud, at de hæver renten på indlåns- og opsparingskonti. Det gælder blandt andet Nykredit og Danske Bank. Men ministeren bemærker, at langtfra alle banker har fulgt trop. Derfor mener han, at der er behov for at undersøge, om kunderne får ordentlig rådgivning. Bankernes organisation Finans Danmark udtrykker bekymring for, om Bødskov skaber et "politisk pres" for, at tilsynet skal være "prispoliti". Det siger direktør for Finans Danmark Ulrik Nødgaard til Børsen. Bødskov ser ifølge erhvervsmediet gerne, at det bliver undersøgt, hvordan kunderne konkret er blevet rådgivet til at få mere ud af de højere renter. Derudover vil han have undersøgt, om bankerne har tænkt sig at øge renterne på indlån. Ministeren opfordrer også banker til at sætte gebyrer ned. Den seneste uges renteændringer hos bankerne kommer i kølvandet på en yderligere renteforhøjelse hos Nationalbanken. I alt har bankerne mellem 250 og 300 milliarder kroner stående hos Nationalbanken til 3,6 procent i rente, skriver Børsen. /ritzau/

Andre læser også

Erhvervslivet vil styrke Storbritannien-samarbejde efter Trump-torden EU vil stå stærkere over for USA, hvis man øger samarbejdet med Storbritannie... Læs mere
Regeringspartier søger svar på hvornår ulve kan skydes Det skal afklares nærmere, hvornår ulve kan reguleres, lyder det fra ordfører... Læs mere
Løkke har talt med USA's Rubio om at drøfte arktisk sikkerhed Dansk udenrigsminister har fredag talt med sin amerikanske pendant i 20 minutter... Læs mere
Novo-aktien stiger syv procent efter lovende nyt om vægttabsmiddel Studie viser vægttab på 22 procent efter 36 uger med Novos nye vægttabsmiddel... Læs mere
ATP sætter gang i uafhængig evaluering af investeringer Ekspertgruppe skal evaluere pensionsselskabet ATP's investeringer efter kritik a... Læs mere