Andre nyheder

ons, 05 jun 2024

Nicolai Dyhr trækker sig som kurator i over 20 konkurssager

Nicolai Dyhr har trukket sig som kurator fra to ud af tre konkurssager i Odense og samtlige sager i Roskilde og Nykøbing Falster svarende til henholdsvis 15 og 6 sager, skriver TV 2. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Nicolai Dyhr har trukket sig som kurator fra to ud af tre konkurssager i Odense og samtlige sager i Roskilde og Nykøbing Falster svarende til henholdsvis 15 og 6 sager, skriver TV 2. (Arkivfoto).

Advokaten Nicolai Dyhr trækker sig som kurator i over 20 igangværende sager på tværs af landet.

Det skriver TV 2 på baggrund af svar fra skifteretterne i Odense, Roskilde og Nykøbing Falster.

Det sker, efter at Sø- og Handelsretten fredag oplyste, at Nicolai Dyhr blev afsat som kurator i 58 igangværende konkurssager.

Han har nu trukket sig fra to ud af tre sager i Odense og samtlige sager i Roskilde og Nykøbing Falster svarende til henholdsvis 15 og 6 sager, skriver TV 2.

Nicolai Dyhr er med i TV 2's omtalte dokumentar "Den sorte svane", som er baseret på skjulte optagelser.

Her holder han møder med kriminelle og rådgiver dem om svindel. I et interview i dokumentaren har Nicolai Dyhr forklaret, at den ikke giver det fulde billede, og at han taler sine klienter efter munden for at få indsigt i så mange oplysninger som muligt.

Nicolai Dyhr er efterfølgende blevet fyret som partner i advokatfirmaet Horten. Det er ifølge Horten sket som en direkte konsekvens af hans udtalelser i dokumentaren.

Over for Børsen har han erkendt, at han har handlet "dumt", men han nægter at have gjort noget ulovligt.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Nicolai Dyhr og har desuden spurgt, om han frasiger sig sit salær. Dyhr har ingen kommentarer, skriver TV 2.

Nicolai Dyhr har forsøgt at få rettens ord for, at TV 2 skal klippe ham ud af "Den sorte svane".

Fredag afgjorde Retten i Odense, at Dyhr ikke skal klippes ud, og at han desuden skal betale sagens omkostninger.

I dokumentaren afsløres omfattende kriminalitet som hvidvask og svindel med bortskaffelse af forurenet jord. Det sker via skjulte optagelser og en muldvarp i det kriminelle miljø.

Gældsstyrelsen har ifølge TV 2 fjernet Nicolai Dyhr fra sit advokatpanel. Det er en liste over advokater, som få tildelt opgaven som kurator i konkursboer, hvor det offentlige har penge til gode.

Samtidig vil Gældsstyrelsen gennemgå nogle af de sager, hvor Nicolai Dyhr har været kurator, og hvor Skat har haft penge i klemme.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Folketinget fraråder brug af kinesisk chatbot på Folketingets enheder Ligesom med TikTok fraråder Folketinget, at politikere og ansatte bruger ny kin... Læs mere
Langt færre breve får PostNord Danmarks omsætning til at falde PostNord Danmarks brevmængder faldt med 44 procent i fjerde kvartal sammenligne... Læs mere
Jysk har fået 5000 ansøgninger inden butiksåbninger i Marokko Detailkæden Jysk vil åbne to butikker i den marokkanske kystby Casablanca til ... Læs mere
Med ny støtte vil Danmark bakke op om UNRWAs arbejde og reformer Danmark fremrykker bidraget til palæstinensisk organisation og giver flere peng... Læs mere
Nordnet-kunde lagde ordre på en andens konto under sikkerhedsbrist Nordnet har ikke rapporteret nogen tilfælde af kunder, der har lidt økonomisk ... Læs mere