Andre nyheder

man, 05 aug 2024

Norwegian forlænger igen aflysninger af fly til Israel

Norwegian aflyser alle afgange til og fra Tel Aviv
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix Norwegian aflyser alle afgange til og fra Tel Aviv

Luftfartsselskabet Norwegian forlænger aflysninger af fly til og fra israelske Tel Aviv til og med den kommende vinter.

Det oplyser selskabet i en mail til Ritzau.

Det er den fortsatte krig mellem Israel og Hamas, der tidligere har fået Norwegian til at forlænge perioden for aflysninger af fly til området.

Og på grund af situationen i landet vurderer Norwegian altså, at det fortsat er uforsvarligt at flyve til og fra Tel Aviv.

Tidligere var alle Norwegian-afgange til og fra Tel Aviv aflyst frem til 24. oktober i år.

Da den beslutning blev truffet i januar, understregede selskabets kommunikationschef for den danske afdeling, Sara Westphal Emborg Neergaard, at der ikke skulle være flyvninger til Israel, før det var forsvarligt igen.

- Vi synes, at situationen fortsat er meget usikker og ustabil både i og omkring Israel, og derfor har vi taget den beslutning.

- Vi synes ikke, at det er forsvarligt at sende hverken danskere eller nordmænd af sted til Tel Aviv, sagde hun i januar.

I kølvandet på Hamas' angreb på Israel 7. oktober aflyste Norwegian i første omgang alle sine almindelige flyvninger til Israel flere dage frem. Det blev senere forlænget til 19. december 2023, så slutningen af marts, oktober 2024 og nu også til og med den kommende vinter.

Den anspændte situation i Israel fik i oktober 2023 flere luftfartsselskaber til enten helt at stoppe med at flyve til Tel Aviv eller drosle kraftigt ned på antallet af flyvninger.

Herunder også andre europæiske og amerikanske luftfartsselskaber.

Norwegian oplyste i januar, at selskabet vil brugte de fly, der skulle være blevet brugt til at flyve til og fra Tel Aviv, på andre strækning, hvor kapaciteten kan øges.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Flygtningenævnet forlænger pause for syriske sager Efter Assads fald i december satte nævn sager med syrere på pause. Sagerne ska... Læs mere
Dansk eksport sikrer job til 187.000 amerikanere Donald Trump kan have overset, at den stigende danske eksport til USA også gavn... Læs mere
Moderaterne efterkommer krav fra arbejdstilsyn efter møgsager Regeringsparti var på spejderløb og lavede kæresteregel for at efterkomme på... Læs mere
Måling: Opbakningen til regeringen falder til hidtil laveste niveau Med 31,8 procent af stemmerne har SVM-regeringen nået sin laveste opbakning nog... Læs mere
Lars Bojes parti havner under spærregrænsen i første måling Borgernes Parti er på stemmesedlen ved næste folketingsvalg, som senest finder... Læs mere