Andre nyheder

man, 22 apr 2024

Op mod 20 stjerneskud vil vrimle over himlen natten til mandag

Lyriderne er en af de ældst kendte meteorsværme. (Arkivfoto).
Daniel Reinhardt/Ritzau Scanpix Lyriderne er en af de ældst kendte meteorsværme. (Arkivfoto).

Natten til mandag topper den årlige meteorsværm Lyriderne, og det kan give op mod 15 til 20 stjerneskud i timen.

Det siger Peter Laursen, som er astrofysiker og videnskabsformidler hos forskningsinstituttet Cosmic Dawn Center.

Han forklarer, at vejret spiller en afgørende rolle, når det kommer til sigtbarheden.

- Hvis der er skyer, kan man ikke se noget.

Lyriderne stammer fra kometen Thatcher. Meteorsværmen er en af de ældst kendte.

På sin bane rundt om Solen kan Jorden passerer gennem en komet eller asteroides bane. I banen kan der også kredse rester fra kometen eller asteroiden i form af støvkorn.

- Der er en optaktsperiode, hvor der kommer flere og flere af de her støvkorn, som så rammer ind igennem Jordens atmosfære, falder ned og bliver til det, vi kalder stjerneskud, lyder det fra Peter Laursen.

Hvis man ikke får set Lyriderne i år, skal man ikke ærgre sig. 5. maj vil meteorsværmen Eta-Aquariderne toppe.

Ifølge Peter Laursen er stjerneskuddene i dette tilfælde ikke lige så kraftige som ved Lyriderne.

En af de kraftigste og mest populære meteorsværme er Perseiderne.

Meteorsværmen toppede sidste år fra 12. til 13. august med op mod 100 stjerneskud i timen.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Regeringstoppen holder topmøde om uddannelsespolitik To dage i oktober er seks ministre med, når regeringen holder uddannelsespoliti... Læs mere
Mette Frederiksen lover at slå ring om flere nedslidte lønmodtagere I fagbevægelsens hule lover Mette Frederiksen at slå ny ring om nedslidtes pen... Læs mere
Salget af elbiler halter efter i EU Nye tal viser, at der i august blev solgt 44 procent færre elbiler i EU end i s... Læs mere
Ledigheden hoppede på stedet i august Ledigheden rykkede sig ikke ud af stedet i august. Der er fortsat 87.000 på kon... Læs mere
Amerikansk rentesænkning smitter positivt af på danske boliglån Den seneste tid er renten på danske boliglån med 30 års fast rente faldet, da... Læs mere