Andre nyheder

tir, 20 aug 2024

SAS kan blive ramt af strejke i weekenden

Nogle SAS-fly risikerer at stå stille eller flyve uregelmæssigt, hvis det norske kabinepersonale ikke bliver enige med selskabet om bedre arbejdsvilkår. (Arkivfoto).
Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix Nogle SAS-fly risikerer at stå stille eller flyve uregelmæssigt, hvis det norske kabinepersonale ikke bliver enige med selskabet om bedre arbejdsvilkår. (Arkivfoto).

Luftfartsselskabet SAS og dets kunder kan blive ramt af uregelmæssigheder i de planlagte afgange i den kommende weekend.

Det sker, hvis ikke selskabet og de norske kabineansatte bliver enige om en ny lønaftale.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB med henvisning til de forhandlinger, der skal foregå onsdag og torsdag hos Riksmekleren, som er den norske pendant til den danske forligsinstitution.

Hvis parterne ikke når til enighed, vil 240 norske ansatte nedlægge arbejdet fra fredag morgen. Og senere vil flere følge trop, hvis der fortsat ikke er sket fremskridt.

- Det vil kunne mærkes på hele vores rutenet med det samme, siger Martinus Rækkum, der er formand for det norske kabinepersonales fagforening, til NTB.

Ifølge ham ligger lønnen for hans medlemmer på samme niveau som i 2012, og de ansatte i SAS får angiveligt mellem 15 og 30 procent mindre end kollegerne hos konkurrenten Norwegian.

Fagforeningen vil også have ændret på arbejdsbelastningen. Kabinepersonalet vagtsættes ifølge Martinus Rækkum til op mod 47,5 timer om ugen og må visse dage arbejde 14 timer på en almindelig arbejdsdag.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Forsvarsminister stoler på amerikansk samarbejde trods Vance-tale USA er ikke på vej ud af Nato, siger Troels Lund Poulsen, der samtidig understr... Læs mere
Mette F. ser nye toner fra USA: Der er skabt en usikkerhed - Der er skabt en usikkerhed, som vi ikke har set i vores levetid, siger statsmi... Læs mere
Mette F. holder fast: Nato er den billigste vej frem for Ukraine Trods USA-modstand mod Ukraine i Nato, er det den "billigste og nemmeste" vej fr... Læs mere
Mette F. deltager i hasteindkaldt europæisk møde med topledere Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har indkaldt til europæisk topmøde mand... Læs mere