Andre nyheder

fre, 15 sep 2023

Stævning af Jyske Bank kan skabe dominoeffekt i banksektoren

Det vurderer Mads Reinholdt, der er direktør i Forbrugerrådet Tænk.

- Hvis Forbrugerombudsmanden får medhold i sagen ved domstolene, så vil det jo betyde, at Jyske Bank først og fremmest skal tilbagebetale en hel masse forbrugere nogle penge.

- Men det skal en lang række andre banker formentligt også, fordi bankernes vilkår omkring det her er ret enslydende. Så det kan få vidtrækkende konsekvenser, siger Mads Reinholdt.

Det er kommet frem torsdag, at Jyske Bank trækkes i retten for at have opkrævet negative renter hos sine kunder uden at have fået kundernes accept til at gøre det.

Det mener Forbrugerombudsmanden i hvert fald er tilfældet.

I en pressemeddelelse fra torsdag morgen sagde forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen, at "når kunder indgår en aftale med deres bank, så kan banken ikke ændre væsentlige forhold i aftalen uden kundernes accept".

Jyske Bank har indtil videre meddelt, at man er uenig i den vurdering. Senere torsdag vil banken komme med en uddybende kommentar.

Stævningen handler ikke om almindelige lønkonti, men derimod opsparingskonti som pensionsopsparinger og børneopsparinger.

Ifølge mediet Finans er tilsynsmyndigheden Finanstilsynet ikke enig i forbrugerombudsmandens vurdering. Det fremgår af et notat.

Ombudsmanden og Finanstilsynets uenighed består i, om negative renter er et gebyr eller en rente. Ombudsmanden mener, at det er et gebyr.

Christine Toftegaard Nielsen har tidligere udtalt, at sagen handler om principielle spørgsmål. Det er derfor, hun vil have den for en domstol.

Hos Forbrugerrådet kommet man til at følge afgørelsen tæt, selv om sagen ifølge direktør Mads Reinholdt kan komme til at trække ud i mange år.

- Vi synes, det er vigtigt at få afklaret det her. Vi skal jo have afklaret, om opkrævningen af de negative renter var lovlig eller ulovlig, siger han.

/ritzau/

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere