Andre nyheder

lør, 27 jul 2024

Tandpastagigant sælger flere tandbørster og øger overskud

Det er på et år lykkedes Colgate-Palmolive at vinde frem på både markedet for ikke-elektriske tandbørster og markedet for tandpasta. (Arkivfoto).
Marvin Gentry/Reuters Det er på et år lykkedes Colgate-Palmolive at vinde frem på både markedet for ikke-elektriske tandbørster og markedet for tandpasta. (Arkivfoto).

Hver tredje solgte tandpasta i verden bliver fremstillet af tandpasta- og sæbeproducenten Colgate-Palmolive.

Selskabet er fredag kommet ud af andet kvartal med et driftsoverskud på 1,1 milliard dollar, hvilket svarer til cirka 7,5 milliarder kroner.

Det viser selskabets regnskab for andet kvartal.

Driftsoverskuddet er øget med 118 millioner dollar sammenlignet med samme periode sidste år.

Samtidig er det på et år lykkedes selskabet at vinde 1,8 procentpoint frem på markedet for ikke-elektriske tandbørster, hvor selskabet i andet kvartal sad på 32,2 procent af verdensmarkedet.

Også på markedet for tandpasta har selskabet vundet et procentpoint frem, så 41,5 procent af markedet det seneste kvartal tilfaldt Colgate-Palmolive.

Samtidig er det lykkedes tandpastaproducenten at løfte omsætningen til 5,1 milliard dollar. I samme periode sidste år var omsætningen 4,8 milliarder dollar.

Dermed overgår selskabet analytikernes forventninger, der forud for fremlæggelsen af kvartalsregnskabet lød på 5,0 millioner dollar ifølge Bloomberg.

Væksten i omsætningen er ifølge selskabet drevet af, at der er blevet solgt flere varer, og at priserne på varerne er øget.

I regnskabet fremgår det også, at Colgate-Palmolive øger sine forventninger til den organiske vækst.

Selskabet venter nu en organisk vækst på mellem 6 til 8 procent. Tidligere lød forventningerne på mellem 5 til 7 procent.

- Vores stærke resultater i dette kvartal og i første halvdel af året øger vores tro på, at vi er i færd med de rigtige strategier, hvis vi skal opfylde vores forventninger om at øge den organiske vækst i 2024, siger Noel Wallace, der er topchef hos Colgate-Palmolive, i regnskabet.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

Det kan dermed give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Flygtningenævnet forlænger pause for syriske sager Efter Assads fald i december satte nævn sager med syrere på pause. Sagerne ska... Læs mere
Dansk eksport sikrer job til 187.000 amerikanere Donald Trump kan have overset, at den stigende danske eksport til USA også gavn... Læs mere
Moderaterne efterkommer krav fra arbejdstilsyn efter møgsager Regeringsparti var på spejderløb og lavede kæresteregel for at efterkomme på... Læs mere
Måling: Opbakningen til regeringen falder til hidtil laveste niveau Med 31,8 procent af stemmerne har SVM-regeringen nået sin laveste opbakning nog... Læs mere
Lars Bojes parti havner under spærregrænsen i første måling Borgernes Parti er på stemmesedlen ved næste folketingsvalg, som senest finder... Læs mere