Andre nyheder

tir, 17 dec 2024

Uafklaret om Danmark fortsat skal hjælpe med ukrainsk F-16-træning

Da Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, besøgte Danmark i august 2023, var han blandt andet på Flyvestation Skrydstrup, hvor han sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) sad i et F-16-kampfly. Fra årsskiftet er det slut med træningen af ukrainske piloter i Skrydstrup. (Arkivfoto).
Sergei Gapon/Ritzau Scanpix Da Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, besøgte Danmark i august 2023, var han blandt andet på Flyvestation Skrydstrup, hvor han sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) sad i et F-16-kampfly. Fra årsskiftet er det slut med træningen af ukrainske piloter i Skrydstrup. (Arkivfoto).

Når Portugal efter årsskiftet midlertidig overtager træningen af ukrainske F-16-kampflypiloter fra Danmark, er det uafklaret, om det danske forsvar fortsat skal bidrage til træningsindsatsen.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en kommentar til Ritzau.

- Selv om træningen i Skrydstrup snart vil være tilendebragt, ser Danmark løbende ind i muligheder for at bidrage i den bredere internationale ramme både med hensyn til uddannelsen af ukrainske piloter og støttepersonel.

- Den kommende midlertidige træningsindsats i Portugal indgår også i disse overvejelser, skriver Forsvarsministeriet.

Det var Norges forsvarsminister, Bjørn Arild Gram, der fredag annoncerede, at træningsindsatsen af ukrainske piloter flytter til Portugal.

Norge har bidraget med F-16-fly og instruktører til indsatsen i Danmark. Det vil landet fortsætte med at gøre i Portugal.

Men det er altså uvist, om Danmark ligeledes vil sende eksempelvis instruktører til Portugal for at uddanne de ukrainske piloter i at flyve de vestlige F-16-kampfly, som løbende bliver doneret til Ukraines kamp mod Rusland.

Danmark har forpligtet sig til at donere i alt 19 F-16-kampfly. De første fire kampfly blev leveret til Ukraine i august, mens en anden sending ankom i december.

Sammen med Holland står Danmark i spidsen for den internationale træningskoalition, der oplærer ukrainske soldater i at flyve F-16-kampfly.

Træningen startede på dansk jord i sensommeren 2023 på Flyvestation Skrydstrup.

Når træningsopgaven i Skrydstrup er slut ved udgangen af 2024, vil der være uddannet omkring 20 ukrainske F-16-piloter på dansk jord, lød det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i juni.

Her fortalte han, at indsatsen i Danmark ville stoppe i 2024 i "respekt for", at Danmark er ved at overgå til F-35-kampfly, hvilket kapaciteten i Skrydstrup skal bruges på.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Forsvarsminister afviser drøftelser om EU-soldater i Grønland At EU's militærkomité-chef taler om europæiske soldater i Grønland må stå ... Læs mere
Minister vil have ordet kvinde skrevet ind i abortlov I ti år har der i abortlovgivning været kønsneutrale formuleringer som "den g... Læs mere
Erhvervslivet vil styrke Storbritannien-samarbejde efter Trump-torden EU vil stå stærkere over for USA, hvis man øger samarbejdet med Storbritannie... Læs mere
Regeringspartier søger svar på hvornår ulve kan skydes Det skal afklares nærmere, hvornår ulve kan reguleres, lyder det fra ordfører... Læs mere
Løkke har talt med USA's Rubio om at drøfte arktisk sikkerhed Dansk udenrigsminister har fredag talt med sin amerikanske pendant i 20 minutter... Læs mere