ons, 21 feb 2024

DMI varsler voldsomt blæsevejr med vindstød af stormstyrke

Natten til fredag og fredag formiddag kan blive særdeles blæsende med vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst og i Kattegat-området. (Arkivfoto).
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix Natten til fredag og fredag formiddag kan blive særdeles blæsende med vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst og i Kattegat-området. (Arkivfoto).

Natten til fredag og fredag formiddag kan blive en blæsende affære med vindstød af stormstyrke.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på sin hjemmeside.

DMI har varslet voldsomt vejr langs Jyllands vestkyst, på Djursland og dele af Vestsjælland ved kysterne ud mod Kattegat.

Varslet gælder fra fredag klokken 01.00 til klokken 14.00.

Selv om varslet kun gælder en del af landet, vil hele landet blive ramt af regn og rusk, skriver DMI.

Det er et hidsigt stormlavtryk, der skal passere landet vestfra.

Med lavtrykket følger et større regnvejr, men også blæst.

De seneste prognoser viser ifølge DMI, at der ved den jyske vestkyst og i Kattegat-området vil komme middelvind af stormende kuling og vindstød af stormstyrke.

- Resten af landet får ikke middelvind af stormende kuling, men vindstød af stormstyrke kan ikke udelukkes, skriver DMI.

Når der kommer vindstød af stormstyrke, er der risiko for, at tagsten blæser ned, ligesom træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger.

Der er også stor sandsynlighed for, at broer må lukkes for trafik.

Inden uvejret melder sin ankomst natten til fredag, vil torsdagen byde på skyet vejr og perioder med regn.

Der ventes temperaturer mellem seks og ti grader og let til frisk vind, fremgår det af DMI's hjemmeside.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Minister vil se på om værft kan servicere skyggeflåde og søværnet Skibe fra søværnet serviceres på dansk værft side om side med skibe, som und... Læs mere
Fitnesskæde får bøde på 600.000 kroner for vildledning af forbrugere Arca gjorde ikke tydeligt opmærksom på, at man blev tilmeldt et løbende abonn... Læs mere
Danske kampfly og skibe bidrager til overvågning i Østersøen Danmark bidrager til Nato-indsats med blandt andet fly og skibe, oplyser Forsvar... Læs mere
Myndigheder får lettere ved at håndtere forbud mod ulovlige bander Politi og øvrige myndigheder skal med ny lov få bedre muligheder for at sætte... Læs mere
Medier: Ansatte har i flere år oplevet seksuel chikane i advokatfirma Djøf mener, at der er tale om et alvorligt ledelsessvigt i Plesner. Ledende par... Læs mere