En jordfond kan blive svaret på det store spørgsmål om en klimaafgift på landbruget.
Det er en del af forhandlingerne i den grønne trepart, der er gået ind i sin afsluttende fase. Parterne ventes at fremlægge deres udspil om kort tid.
Berlingske erfarer, at regeringen er parat til at lave en jordfond på op mod 50 milliarder kroner. Tallet kan ende med at blive højere.
Pengene skal bruges til at opkøbe og omlægge eksisterende landbrug for at rejse blandt andet skov.
Det står endnu ikke klart, hvordan fonden skal finansieres. Eller om det vil få en betydning for hvor høj eller lav en CO2-afgift på landbruget ender med at blive.
Den grønne trepart består af regeringen og en række interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.
Målet med forhandlingerne er at komme i mål med regeringens klimaambitioner, samtidig med at fødevareerhvervet og de arbejdspladser, der følger i halen på det, så vidt muligt bevares.
Forslaget møder opbakning i SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og De Konservative.
Der er dog uenige om, hvad det skal have af betydning for niveauet på CO2-afgiften.
Nogle partier som De Radikale og De Konservative mener, at fonden betyder, at CO2-afgiften indledningsvist godt kan være en smule lavere.
Klimaminister Lars Aagaard (M) har tidligere foreslået, at man inddrager et større areal landbrugsjord og omdanner til skov.
Det kan dog blive en dyr omgang for staten, hvis den skal opkøbe landbrugsjord svarende til de 250.000 hektar ny skov, som regeringen forventer at rejse.
250.000 hektar skov svarer til fire gange Bornholms areal.
Alene den del vil koste 20 milliarder kroner.
Det har økonom Michael Svarer vurderet. Han stod i spidsen for udvalget bag en rappport om CO2-afgiften.
Den grønne trepart blev nedsat i kølvandet på anbefalingerne.
Kilde: /ritzau/
