Detailbutikker

lør, 13 apr 2024

af Mikkel Preisler

Den sidste dråbe: Butikschef i Hørning måtte smide kunde ud af 365discount

Foto : Depositphotos.com

Venlighed og anstændighed burde være selvfølger i de rum, som vi deler i offentligheden. Men dette er langt fra altid tilfældet. Og i 365discount-butikken i Hørning ved Skanderborg oplever medarbejderne alt for ofte ubehøvlet adfærd fra kunderne.

Lørdag d. 6. april blev for butikschef Anne Vilhelmsen dagen for den sidste dråbe. På denne dag blev hun nemlig nødt til at forlade en 50-års fødselsdag for at komme én af sine medarbejdere til undsætning.

Medarbejder beskyldt for tyveri

Anne Vilhelmsens medarbejder havde på dagen en kunde, der skulle betale kontakt og lagde 4600 kroner op i en automat. Da der opstod problemer med automaten, tog medarbejderen pengene i hånden for at lægge dem i samme automat igen. Og så væltede det fra kunden ud med grovheder og beskyldninger om tyveri.
Anne Vilhelmsen fortæller, at kunder ofte er ubehagelige – dog har det aldrig før været nødvendigt at smide en kunde ud af butikken. Oplevelsen fik Anne Vilhelmsen til at lave et opslag på LinkedIn, hvor hun opfordrer til anstændighed, som alt for ofte mangler i interaktionen mellem kunde og kassemedarbejder.

Hvor blev den gode tone af?

Anne Vilhelmsen frygter, at mange unge mennesker vil miste deres motivation for at have et fritidsarbejde, hvis de som servicemedarbejdere ikke kan forvente at blive talt ordentligt til. Og det er ikke kun i 365discount, at der er problemer. Sidste år var Ungeminister i Coop Tobias  Simonsen inde på samme problematik i kædens magasin Samvirke. Efter hans mening er der i løbet af de sidste par år sket en ændring i måden, vi taler til hinanden på. Heldigvis tager både Anne Vilhelmsen, Tobias Simonsen og mange andre ansatte i de danske supermarkeder gerne kampen op for de unge medarbejdere og for den gode tone.

Andre læser også

Kina advarer EU: Handelskrig om elbiler vil ramme danske forbrugere hårdt Kinas handelsminister Wang Wentao opfordrer nu EU til at løse striden omkring h... Læs mere
Clara Tauson udnyttede ikke chancen Clara Tauson fik en uventet mulighed da spanske Paula Badosa fik rygproblemer Læs mere
Henrik Sass Larsen stopper som direktør i Aktive Ejere Tidligere topminister Henrik Saas Larsen tvunget til at gå: Tiltalt i alvorlig ... Læs mere
Millioner af europæiske støttekroner fastfrosset i USA – Danske virksomheder risikerer at blive fanget Flere europæiske lande kæmper netop nu med at få penge tilbage, som USA har t... Læs mere