ZOO vil etablere bladlusfarm for at hjælpe Europas truede bestøvere

Zoologisk Have København arbejder på en usædvanlig udvidelse af sit opdræt: en stabil produktion af bladlus.

Bladlusene skal ikke udstilles. De er derimod nødvendige som føde, hvis ZOO skal lykkes med at udvikle metoder til opdræt af svirrefluer. Arbejdet indgår i det EU-støttede ZOO LIFE Pollinators, hvor 16 partnere fra ni europæiske lande samarbejder om at styrke indsatsen for vilde bestøvere.

ZOO har netop afsluttet den første opdrætssæson med rød murerbi og almindelig marksvirreflue. Begge arter er almindelige og ikke truede, men fungerer som modelarter, før metoderne eventuelt skal anvendes på bestøvere, der er i fare for at forsvinde.

Bladlus er afgørende for svirrefluerne

Udfordringen er, at de forskellige arter stiller vidt forskellige krav til opdrættet.

Voksne svirrefluer lever af nektar, mens larverne er rovdyr og spiser bladlus. Et stabilt opdræt af svirrefluer kræver derfor også adgang til en stabil bestand af bladlus.

»Når vi skal opdrætte svirrefluer, er vi først nødt til at opdrætte de bladlus, som larverne lever af. En af udfordringerne i den første sæson har derfor været at etablere en egentlig bladlusfarm, der kan sikre en konstant forsyning af føde,« siger Signe Ellegaard, zoolog i ZOO og koordinator for opdrætsaktiviteterne i ZOO LIFE Pollinators.

For den røde murerbi er behovene anderledes. Her handler arbejdet blandt andet om at skabe de rette forhold til redebygning i hulrum og sikre pollen til larverne.

Ifølge pressemeddelelsen er netop forskellene mellem arterne en væsentlig del af projektet. Målet er at afprøve metoder på bestøvere med forskellige livscyklusser, så erfaringerne senere kan overføres til flere arter.

16 partnere skal udvikle fælles metoder

ZOO LIFE Pollinators omfatter 16 partnere i ni europæiske lande, herunder otte zoologiske institutioner.

Zoologisk Have København koordinerer arbejdet med udvikling af opdrætsmetoder, mens svenske Nordens Ark blandt andet arbejder med sommerfuglen okkergul pletvinge.

Her er en af udfordringerne at sikre, at sommerfuglelarvernes værtsplanter er tilgængelige på præcis det tidspunkt i livscyklussen, hvor de er nødvendige.

»Sommerfuglelarver lever af planter, men ikke af hvilke som helst planter. Hver art har sine særlige værtsplanter, som skal være tilgængelige i de få uger, hvor larverne er aktive. At ramme den timing er derfor afgørende for at udvikle en pålidelig opdrætsmetode,« siger Karin Amsten, forskningskoordinator hos Nordens Ark.

Retningslinjer skal kunne bruges i hele Europa

Projektet skal på længere sigt munde ud i fælles europæiske retningslinjer for opdræt af vilde bestøvere.

Ifølge ZOO er 10 procent af Europas vilde biarter og 15 procent af dagsommerfuglearterne truet af udryddelse. Antallet af truede sommerfuglearter er samtidig steget med 76 procent over det seneste årti.

ZOO henviser desuden til en vurdering fra Europa-Kommissionen fra september 2026, hvor næsten 11 procent af de undersøgte europæiske natsværmerarter vurderes at være truet af udryddelse.

Næste opdrætssæson er planlagt til foråret 2027. Erfaringerne herfra og fra den første sæson skal efter planen bruges som grundlag for arbejdet med de fælles retningslinjer, som skal kunne deles med zoologiske haver og forskere i Europa.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.