Tusindvis af mennesker demonstrerede tirsdag for anden dag i træk uden for Georgiens parlament, hvor de folkevalgte tirsdag med stort flertal vedtog at gå videre med behandlingen af et stærkt omstridt lovforslag.
Lovforslaget indebærer, at alle organisationer, som modtager mere end 20 procent af deres finansiering fra udlandet skal registreres som agenter for udenlandsk indflydelse.
Forslaget vil formentlig blive vedtaget i parlamentet snart af det regerende parti Den Georgiske Drøm og dets allierede.
Modstanderne af lovforslaget mener, at det er autoritært og vil undergrave Georgiens bestræbelser på at blive optaget i EU.
Over 5000 demonstranter var samlet foran parlamentet tirsdag. Politi, der var bevæbnet med haglbøsser og pebersprays, spredte demonstranterne og jog dem væk. En del blev tilbageholdt.
Kritikere siger, at lovforslaget minder om russiske love, der giver Kreml mulighed for at slå hårdt ned på enhver opposition.
Kritikken gør indtryk på mange, da Rusland er upopulært i Georgien på grund af dets støtte til separatister i områderne Abkhasien og Sydossetien, hvor russiske styrker vandt en kort krig over georgierne i 2008.
EU afslog i 2022 landets forsøg på at opnå status som kandidatland. Georgien fik i den forbindelse at vide, at landet skulle sætte fart på forandringer inden for blandt andet retssikkerhed.
Her ville loven om "udenlandske agenter" være et gevaldigt tilbageskridt.
Georgien, der var en republik under Sovjetunionen, har en historisk tilknytning til Rusland. Men mange borgere ser hellere, at landet rykker tættere på EU end mod sin store nabo mod nord. Tidligere har meningsmålinger for vist, at langt over halvdelen af befolkningen ønsker at blive optaget i EU.
Kilde: /ritzau/AFP
