Finans

fre, 03 maj 2024

Flere huse er sat til salg i Jylland og på Fyn

Hussalget stiger i starten af maj i både Jylland og på Fyn. Her er Svendborg set fra drone i september 2023. Men i Region Hovedstaden er udbuddet faldet. Det viser nye tal fra Boligsiden. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Hussalget stiger i starten af maj i både Jylland og på Fyn. Her er Svendborg set fra drone i september 2023. Men i Region Hovedstaden er udbuddet faldet. Det viser nye tal fra Boligsiden. (Arkivfoto).

I begyndelsen af maj er antallet af huse til salg steget i Danmark. Tallene viser, at stigningen er sket i Jylland og på Fyn, mens det er faldet i Region Hovedstaden.

Det fremgår af en opgørelse fra Boligsiden, der er mæglernes portal for boliger udbudt til salg.

I alt var 34.663 villaer og rækkehuse til salg i Danmark i begyndelsen af maj. Det svarer til 0,7 procent flere, end der var til salg for en måned siden, lyder det.

Det betyder ifølge Boligsiden, at antallet af huse til salg indtil videre er steget i samtlige måneder af 2024.

Ifølge boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden Birgit Daetz er det ikke usædvanligt, at udbuddet stiger i foråret.

- Vi ser typisk, at boligudbuddet stiger, desto længere vi kommer ind i forårsmånederne, fordi det som oftest er den tid på året, at flest danskere sætter boligen til salg, siger hun.

Husudbuddet er den seneste måned faldet med 1,5 procent i Region Hovedstaden, hvilket ifølge Birgit Daetz skyldes de nye boligskatter, der kom i januar 2024.

Privatøkonomen Brian Friis Helmer forventer en svag fremgang på boligmarkedet i 2024. Ifølge ham er der kommet 45 procent flere salgsskilte på boligmarkedet end på samme tid for tre år siden.

- Huspriserne ser vi løfte sig med en lille pil op, mens lejlighederne vil være præget af overgangen til de nye boligskatter, som kan give prisfald, siger han til Ritzau.

De nye tal fra Boligsiden viser, at udbuddet af lejligheder til salg i Københavns Kommune er steget med fire procent sammenlignet med for en måned siden.

I alt var der 1954 lejligheder til salg i København i begyndelsen af maj.

Ifølge Birgit Daetz er det første gang, at udbuddet er steget siden boligskatterne i januar, som især har ramt det københavnske ejerlejlighedsmarked.

Også udbuddet af sommerhuse er ved begyndelsen af maj steget med 4,5 procent.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Danske unge får 15 millioner til Europa-rejser Regeringen har lørdag lanceret EuropaPuljen. Puljen skal bidrage til forståels... Læs mere
Ministre vil have Google til at stoppe eksperiment i Danmark Google har igangsat et tiltag, hvor danskere ikke kan søge nyhedsartikler frem ... Læs mere
Justitsministeren takker nej til kongelig orden Imens en række socialdemokrater i den seneste tid har modtaget ordener, siger j... Læs mere
EU godkender kæmpe amerikansk Novo-opkøb Novo Nordisk er kommet et skridt nærmere på at foretage amerikansk opkøb. Det... Læs mere
Zelenskyj: Andet bidrag af danske F-16-kampfly er kommet til Ukraine Den ukrainske præsident udtrykker sin taknemmelighed over for hele den danske n... Læs mere