Kinas svar på USA’s seneste toldoffensiv er både kontant og historisk. Fra den 10. april vil varer fra USA blive mødt med en importtold på hele 84%, op fra de tidligere 34%.
Det fremgår af en oversat meddelelse fra Kinas Toldkommission under Statsrådet, og markerer endnu et kapitel i den hurtigt eskalerende handelsstrid mellem verdens to største økonomier.
Baggrunden er Trumps kraftige optrapning: USA hævede tolden på kinesiske produkter til over 100% ved midnat.
Kort efter svarede Kina med sin egen gengældelse – og dermed fortsætter den såkaldte “tit-for-tat”-strategi, der i stigende grad truer med at lamme det globale handelsflow.
Ifølge den amerikanske handelsrepræsentation eksporterede USA for 143,5 milliarder dollars til Kina i 2024, mens importen fra Kina lød på 438,9 milliarder dollars.
De nye toldsatser risikerer at forvride denne balance yderligere og gøre det vanskeligt for amerikanske virksomheder at konkurrere i Kina.
Optrapning er et nederlag
Trump-administrationen har for nylig varslet toldstigninger mod over 60 lande – herunder Japan og Sydkorea – og advaret mod gengældelser. Alligevel valgte Kina at reagere hårdt og hurtigt. Den amerikanske finansminister Scott Bessent udtalte til Fox Business, at “denne optrapning er et nederlag for Kina.”
Han tilføjede også: “Det er ærgerligt, at kineserne faktisk ikke vil forhandle, for de er de værste aktører i det internationale handelssystem.”
Reaktionen fra de globale markeder har været alt andet end positiv. Det amerikanske S&P 500-indeks lukkede tirsdag med et fald på næsten 20% i forhold til sin seneste top – og gik dermed officielt ind i et bear market.
Også det sydkoreanske Kospi-indeks og aktiemarkederne i både Shanghai og Hongkong har taget kraftige dyk siden den amerikanske toldoffentliggørelse 2. april.
Selvom nogle lande har forsøgt at finde en diplomatisk vej ud af konflikten, fastholder Kina sin linje.
Ifølge landets udenrigsministerium vil man aldrig acceptere det, de kalder for “bøllemetoder” fra USA, og man har lovet at træffe “beslutsomme og effektive foranstaltninger” for at beskytte egne interesser.
Trumps toldpolitik er blevet et centralt værktøj i hans anden præsidentperiode, hvor især kampen mod importeret fentanyl har været brugt som begrundelse for flere af toldforhøjelserne mod især nabolandene.
Kina, Canada og Mexico var blandt de første til at mærke konsekvenserne.
