Finans

tor, 14 nov 2024

Pensionskunder hos Nordea har fået forkerte afkast

Grundet fejl i it-system har kunder hos Nordea Pension fået forkerte beløb i afkast. (Arkivfoto).
Tom Little/Reuters Grundet fejl i it-system har kunder hos Nordea Pension fået forkerte beløb i afkast. (Arkivfoto).

En række kunder i Nordeas pensionsselskab har ifølge Finans fået forkerte afkast på deres pensionsopsparing grundet en fejl i it-systemet.

Der er tale om et ukendt antal kunder, skriver Finans, der har oplysningerne fra anonyme kilder.

Vivian Weiss Byrholt er topchef i Nordea Pension, som på hjemmesiden slår sig op på at stå for ansvarlig investering i blandt andet grøn omstilling og teknologi.

Til TV 2 bekræfter hun, at der er sket en fejl.

- Vi beklager meget denne fejl, som ikke lever op til de høje krav og standarder, vi stiller til os selv og vores løsninger, skriver hun til TV 2.

Ifølge Finans vil Nordea Pension i næste uge sende breve ud til de berørte kunder, ligesom der vil blive rettet op på fejlen. Den er også meldt til Finanstilsynet, skriver Finans.

De kunder, der har fået for store afkast, får fjernet penge, mens de kunder, der har fået for lidt, får sat penge ind på pensionsdepoterne.

Til TV 2 fortæller Nordea Pension, at 80 kunder "påvirkes særligt negativt". Men langt de fleste har fået et for lavt beløb, lyder det.

Nordea opkøbte Topdanmarks pensionsselskab i 2022, som skiftede navn til Nordea Pension, og det er her, it-fejlen har ligget, skriver Finans, der har talt med Forbrugerrådet Tænk om sagen.

Rådet udtaler stærk kritik af sagen og kalder det en mindre skandale.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere