Ansatte på det private arbejdsmarked har udsigt til en reallønsstigning på omkring halvanden procent næste år, hvis man ellers skal tro den Økonomiske Redegørelse, som Økonomiministeriet har sendt på gaden torsdag.
Prognosen spår en gennemsnitlig stigning i timelønnen i den private sektor på 3,4 procent.
Det er noget mere end den forventede inflation på 1,9 procent, og derfor kan privatansatte altså forvente at få større købekraft næste år, hvis prognosen holder stik.
Og det kunne sagtens blive tilfældet, tror seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank, selv om det hele afhænger af, hvordan forårets overenskomstforhandlinger falder ud.
- Vi udkommer selv med en prognose fredag, hvor vi forventer en lønvækst på 3,7 procent.
- Vi tror, at overenskomstforhandlingerne ender med et resultat på omkring tre procent.
- Hvis regeringen samtidig får ret i, at vi er i en højkonjunktur med fremgang i beskæftigelsen og fald i ledigheden, så vil der nok i praksis ryge lidt ekstra på lønnen, fordi der bliver rift om arbejdskraften, siger seniorøkonomen.
I år er lønningerne i kølvandet på inflationskrisen steget med 5,3 procent, og der har blandt økonomer været en frygt for at ende i en løn-prisspiral, hvor stigende lønninger førte til stigende inflation, som så igen førte til stigende lønkrav.
Men det er ikke et reelt problem, hvis regeringens prognose holder stik, mener Mathias Dollerup Sproegel.
- 3,4 procent er måske i den høje ende rent historisk, men det er ikke meget i forhold til de lønstigninger, vi har set på mange af vores eksportmarkeder, og derfor er det helt inden for skiven.
- Derfor kan det godt være, at man for eksempel i servicesektoren, hvor løn er en stor del af omkostningerne, gerne så, at lønnen steg lidt mindre, siger cheføkonomen.
Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser cheføkonom Sofie Holme Andersen heller ikke nogen risiko ved lønstigninger på 3,4 procent.
- Jeg har tidligere siddet i Det Økonomiske Råd, og der plejede man at sige, at den langsigtede timelønsstigning typisk ville ligge på 3,2 eller 3,3 procent med normal inflation og med normal produktivitetsstigning. Så det ligger helt inden for normalen.
- Det bliver i hvert fald ikke det, der får økonomien til at løbe løbsk, siger hun.
Den stigende realløn forventes i Økonomisk Redegørelse i højere grad at blive omsat til forbrug, end det er tilfældet i dag.
Mens privatforbruget kun er vokset 0,3 procent i år, forventer regeringen en stigning på 1,8 procent næste år og 2,2 procent i 2026.
Kilde: /ritzau/
