Finans

ons, 27 nov 2024

af Mikkel Preisler

Statsgælden er på det laveste niveau i 47 år

Statsgælden er faldet kraftigt de senere år, viser tal fra Nationalbanken. (Arkivfoto)
Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix Statsgælden er faldet kraftigt de senere år, viser tal fra Nationalbanken. (Arkivfoto)

Mens andre lande kæmper med en større gældsbyrde, der er svær at slippe af med, er situationen lige omvendt i Danmark.

Nye tal fra Nationalbanken viser, at statsgælden udgjorde 259 milliarder kroner ved udgangen af oktober.

Dermed er den faldet med 87 milliarder kroner på et år, hvilket svarer til 23 procent.

Gælden udgør nu kun ni procent af bruttonationalproduktet (bnp), og det tal er ikke set lavere end slutningen af 1977.

- Det er flotte overskud på de offentlige finanser, der sikrer, at statsgælden falder til det laveste niveau i 47 år.

- De høje indtægter fra personindkomstskatterne på grund af rekordhøj beskæftigelse er en væsentlig forklaring på de store offentlige overskud. Dertil er der også store indtægter fra selskabsskatter og moms, siger Kristian Skriver, der er seniorøkonom hos Dansk Erhverv.

Den lave gæld er med til at ruste dansk økonomi til de kommende år, hvor lave fødselsrater og store årgange blandt den ældre del af befolkningen lægger pres på de offentlige udgifter.

Finansministeriet vurderer, at Danmark fra 2028 og 19 år frem vil have underskud på de offentlige finanser på grund af den såkaldte demografiske modvind.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Skræmmende ord fra Musk: Det er en revolution Musk afviser kritik af hans arbejde for DOGE Læs mere
2026 GMC Sierra EV får nye varianter og lavere startpris GMC udvider sortimentet af sin elektriske pickup med nye varianter, lavere prise... Læs mere
Undersøgelse: tilliden til Tesla styrtdykker – To ud af tre amerikanere vil ikke eje en Tesla En ny måling viser, at hele 67 procent af amerikanerne ikke vil eje eller lease... Læs mere
Kong Charles rydder kortvarigt kalenderen op grund af kræft Kong Charles oplever mindre birkvinger med hans behandling : Kalender ryddes for... Læs mere
25 procent told rammer hele bilmarkedet: Her bygges bilerne 25 procents told på alle importerede biler til USA sender chokbølger gennem bi... Læs mere