Et treårigt tysk eksperiment med ubetinget basisindkomst har kastet nyt lys over debatten om borgerløn.
Resultaterne viser, at modtagere af en månedlig indkomst på €1.200 ikke reducerer deres arbejdstid, men derimod oplever øget trivsel og frihed i deres liv.
Arbejdsmoral forbliver intakt
Studiet, gennemført af den Berlin-baserede organisation Mein Grundeinkommen, fulgte 122 personer mellem 21 og 40 år, som alle boede alene og havde en månedlig indkomst mellem €1.100 og €2.600.
Deltagerne modtog €1.200 skattefrit hver måned fra juni 2021 til maj 2024 uden nogen betingelser. En kontrolgruppe på 1.580 personer med samme demografiske baggrund modtog ingen ekstra betaling.
Resultaterne viste, at deltagerne i gennemsnit arbejdede 40 timer om ugen, hvilket var identisk med kontrolgruppen.
"Vi finder ingen beviser for, at folk elsker at lave ingenting," udtalte Susann Fiedler, professor ved Wiens Universitet for Økonomi og Business, på studiets hjemmeside.
Øget trivsel og livstilfredshed
Ud over at opretholde deres arbejdstid rapporterede modtagerne af basisindkomsten om forbedringer i deres mentale sundhed, bedre søvn og lavere stressniveauer.
Deres gennemsnitlige livstilfredshedsscore var 7,3 sammenlignet med 7,1 i kontrolgruppen.
Flere deltagere brugte den økonomiske frihed til at skifte karriere eller videreuddanne sig.
En deltager begyndte for eksempel at træne som yogainstruktør, hvilket han tilskrev den økonomiske støtte fra basisindkomsten.
Økonomisk sikkerhed som katalysator
Eksperimentet viser, at en ubetinget basisindkomst kan give individer den nødvendige økonomiske sikkerhed til at træffe beslutninger, der forbedrer deres livskvalitet, uden at det går ud over deres arbejdsindsats.
Dette udfordrer den traditionelle opfattelse af, at økonomisk støtte uden betingelser vil føre til dovenskab.
Studiet, som blev finansieret gennem private donationer, har givet værdifuld indsigt i, hvordan en basisindkomst kan påvirke individers liv. Mein Grundeinkommen håber nu at udvide forskningen til at inkludere mere repræsentative grupper af samfundet for at forstå de bredere implikationer af en ubetinget basisindkomst.
I en tid med stigende automatisering og økonomisk usikkerhed kan sådanne eksperimenter være afgørende for at forme fremtidens sociale sikkerhedsnet.
