Gaza

tor, 18 apr 2024

Qatar tager sin mæglerrolle i Gaza op til overvejelse

- Vi opfordrer konstant det internationale samfund til at genoptage dets ansvar og til at stoppe denne krig, lyder det fra Qatars premierminister. Han fortæller, at Qatar er i gang med at revurdere sin rolle som mægler. (Arkivfoto).
Karim Jaafar/Ritzau Scanpix - Vi opfordrer konstant det internationale samfund til at genoptage dets ansvar og til at stoppe denne krig, lyder det fra Qatars premierminister. Han fortæller, at Qatar er i gang med at revurdere sin rolle som mægler. (Arkivfoto).

Qatar revurderer sin rolle som mægler mellem Israel og Hamas.

Det siger landets premierminister, Mohammed bin Abdulrahman bin Jassim Al Thani, onsdag aften på en konference i hovedstaden Doha, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Qatar er i gang med en fuldstændig reevaluering af sin rolle, lyder det fra premierministeren.

- Det sker en udnyttelse og et misbrug af Qatars rolle.

Han mener blandt andet, at flere politikere forsøger at score "billige point" ved at føre en politisk kampagne, som egentlig bare går ud på at "fornærme Qatar".

Premierministeren uddyber dog ikke, præcis hvem han mener udnytter Qatar.

Qatar har sammen med USA og Egypten gennem de seneste uger deltaget i samtaler, hvor man blandt andet forsøger at forhandle sig frem til en aftale om våbenhvile i Gaza. Man forsøger samtidig at sikre en frigivelse af israelske gidsler.

Mæglerne havde håbet på, at der ville ske en våbenhvile før ramadanen, der er islams hellige måned, begyndte. Det lykkedes dog ikke.

Tidligere onsdag lød det fra premierministeren, at forhandlingerne lige nu står stille.

- Vi er et ømtåleligt sted lige nu, hvor tiden bliver trukket ud. Vi gør vores bedste for at håndtere dette.

Israel, herunder landets premierminister Benjamin Netanyahu, har ofte kritiseret Qatars mægling. Det er kritik, som Qatar hver gang har afvist.

Frygten for at krigen mellem Hamas og Israel vil sprede sig, og at den vil komme til at præge hele regionen, er den seneste tid vokset.

Det er blandt andet sket, efter Iran i weekenden for første gang rettede et direkte angreb mod ærkefjenden Israel.

Mohammed bin Abdulrahman bin Jassim Al Thani siger om dette, at Qatar "fra begyndelsen af denne krig advarede om en udvidelse af konflikten, og i dag ser vi konflikter flere forskellige steder".

- Vi opfordrer konstant det internationale samfund til at genoptage dets ansvar og til at stoppe denne krig, lyder det fra premierministeren.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Flygtningenævnet forlænger pause for syriske sager Efter Assads fald i december satte nævn sager med syrere på pause. Sagerne ska... Læs mere
Dansk eksport sikrer job til 187.000 amerikanere Donald Trump kan have overset, at den stigende danske eksport til USA også gavn... Læs mere
Moderaterne efterkommer krav fra arbejdstilsyn efter møgsager Regeringsparti var på spejderløb og lavede kæresteregel for at efterkomme på... Læs mere
Måling: Opbakningen til regeringen falder til hidtil laveste niveau Med 31,8 procent af stemmerne har SVM-regeringen nået sin laveste opbakning nog... Læs mere
Lars Bojes parti havner under spærregrænsen i første måling Borgernes Parti er på stemmesedlen ved næste folketingsvalg, som senest finder... Læs mere