Smut fra forhandlingerne, hvis ikke verdens rige lande hoster op med flere milliarder og smider et markant bedre tilbud på bordet.
Sådan lyder opfordringen fra over 300 ngo'er i et brev sendt til verdens udviklingslande på klimatopmødet COP29.
Her understreger ngo'erne, at det nuværende forslag til en aftale om klimafinansiering af fattige lande er så ringe, at de vil være bedre stillet uden en aftale af denne karakter.
- Vi opfordrer jer til at stå op for befolkningen i det globale syd, og vi insisterer på, at ingen aftale i Baku er bedre end en dårlig aftale - og dette er en meget, meget dårlig aftale, lyder det i brevet.
På klimatopmødet i Baku, Aserbajdsjan, præsenterede formandskabet fredag et udkast, der for første gang satte beløb på det nye mål om klimafinansiering af udviklingslande, som topmødet skal vedtage.
Udkastet lød, at de rige lande senest i 2035 skulle levere en årlig klimabistand på 250 milliarder dollar om året.
Både den afrikanske gruppe og de små østater har hældt det forslag ned af brættet som værende absolut utilstrækkeligt.
Udviklingslande og ngo'er anklager de rige lande for at stå i vejen for en aftale, da udviklingslandene har krævet over 1000 milliarder dollar om året til klimafinansiering.
Mellemfolkeligt Samvirke, der internationalt hedder ActionAid, fremhæver, at det nye mål i nogen grad vil være en fortsættelse af det nuværende mål på 100 milliarder dollar fra 2009, når man tager højde for inflationen og økonomisk vækst.
- Hvis aftalen står som nu, så mener vi, at det er bedre at gå uden en aftale og lade hele verdenssamfundet vide, at vi i det globale nord ikke har levet op til vores historiske og moralske ansvar for den klimakrise, vi står i, siger Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke.
Også i ngo'en Care er man dybt kritisk og kalder på mere ambitiøse forhandlinger - for ellers er resultatet ringere end udgangspunktet.
- De rige lande har meldt et beløb ud, som de er villige til at give, og det beløb er ikke rodfæstet i nogen konkret analyse af behovene, siger klimarådgiver og mangeårig observatør af klimatopmøder John Nordbo.
Vesten vil dog ikke nødvendigvis blive mere positivt indstillet over for at sende flere penge mod fattige lande i det kommende år.
Med valget af Donald Trump som præsident i USA ser udsigterne til en større klimabistand små ud, og den amerikanske delegation arbejder fokuseret på at lande en aftale om klimapenge, inden han træder ind i Det Hvide Hus i januar 2025.
Spørgsmål: Det er alligevel flere penge, de kan få her, så risikerer ngo'erne at gøre udviklingslandene en bjørnetjeneste?
- Der er så mange smuthuller i dette udkast, at det simpelthen ikke er et godt nok grundlag til et samarbejde om at løse klimaproblemet de næste ti år, siger John Nordbo.
Han peger på, at de vestlige lande har mulighed for at bruge den allerede eksisterende udviklingsbistand og at give hjælpen som lån, hvilket vil gældsætte fattigere lande.
- De rige lande kan bare jonglere rundt med pengene.
Kilde: /ritzau/
