Nyheder

tir, 06 feb 2024

af Helle Larsen

Efter rekordregnskab: Nu fyrer storbank ansatte

FILE PHOTO: Signage is seen at a Danske Bank branch in Copenhagen (Andrew Kelly/Reuters)

Danske Bank varsler nu fyringer af 123 ansatte. Fyringerne kommer efter, at banken for nylig kunne fremvise det største overskud nogensinde i de 153 år, som den har eksisteret. Det skriver Finans. Danske Bank gennemfører fyringsrunde (finans.dk)

Ny strategi

Fyringerne sker som led i bankens nye strategi for 2028, oplyser Danske Bank.

- Vi tilpasser og udvikler hele tiden organisationen, og vores Forward ’28-strategi medfører blandt andet, at nogle områder kræver nye investeringer i bedre og mere digitale kundeoplevelser, imens der er andre steder i banken, hvor vi bliver færre medarbejdere, skriver Danske Bank i et skriftligt svar til Finans.

Forstår det ikke

Hos de ansattes fagforening, Finansforbundet, er man uforstående overfor fyringerne. Kirsten Ebbe Brich, formand for Finansforbundets faglige gruppe i Danske Bank, fortæller til Finans, at de ansatte ikke forstår, hvorfor der skal fyres 123 ansatte og det fra et område, hvor medarbejderne allerede føler sig pressede.

Ifølge Danske Bank vil de opsagte medarbejdere få tilbudt job andre ledige i banken, hvis der er mulighed for det. Hvis ikke, så vil banken hjælpe dem med at søge job andre steder.

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere