Nyheder

tir, 16 maj 2023

Finansforbundet skal finde ny topledelse efter 19 år

Kent Petersen (Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix)

Efter knap to årtier er der udskiftning på vej i topledelsen hos Finansforbundet.

Det oplyser forbundet, som er faglig organisation for ansatte i den finansielle sektor, tirsdag i en pressemeddelelse.

Formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen har siddet sammen i formandskabet i 19 år. De genopstiller ikke til september ved forbundets landsmøde.

Hovedbestyrelsen oplyser, at der har været samtaler om behovet for fornyelse i forbundet.

- Som samlet politisk ledelse er vi over for medlemmerne forpligtet til at kigge fremad, og i vores samtaler om succession og fornyelse er vi i fællesskab nået frem til, at det er tid til nye kræfter på pladserne, skriver bestyrelsen i pressemeddelelsen.

Det oplyses ikke mere konkret, hvorfor de sammen er nået frem til, at den eksisterende formandsduo ikke skal stå i spidsen for den fornyelse.

Hovedbestyrelsen anbefaler, at Dorrit Groth Brandt vælges som formand, og at Steen Lund Olsen og Jakob Thorgaard vælges som næstformænd ved landsmødet.

Kent Petersen siger, at det har været "en ære" at arbejde for medarbejderes vilkår i den finansielle sektor.

- Det er nu besluttet, at nye kræfter skal stå i spidsen for Finansforbundet efter det kommende landsmøde, siger Petersen i pressemeddelelsen.

- Et politisk mandat er altid kun til låns, og det er sundt at ryste posen af og til – også selv om jeg selvfølgelig kommer til at savne Finansforbundet og dets medlemmer utrolig meget.

Næstformand Michael Budolfsen har fået tilbudt en stilling i sekretariatet. Den har han sagt ja til.

/ritzau/

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere