Nyheder

tor, 18 maj 2023

Google vil lukke konti med lav aktivitet

FILE PHOTO: Google logo on office building in Irvine, California (Mike Blake/Reuters)

Fra december i år vil Google begynde at lukke konti, der har været inaktive i to år eller mere.

Det betyder, at alt fra mail, kalender og fotos, der er koblet op på kontoen, vil blive slettet.

Det skrev Google tirsdag i en pressemeddelelse om opdatering af selskabets politik for inaktive profiler.

Ifølge Google er det af sikkerhedsmæssige årsager.

I meddelelsen skriver vicedirektør for produktafdelingen, Ruth Kricheli, at hvis en profil ikke har været aktiv længe, er der større sandsynlighed for, at den bliver kompromitteret.

Googles egne analyser viser, at hvis en konto er blevet kompromitteret, kan den bruges til identitetstyveri.

Det er kun personlige konti, der vil blive slettet. Beslutningen har ingen indflydelse på konti for organisationer, skoler eller virksomheder, skriver hun.

Udrulningen kommer til at foregå "langsomt og forsigtigt", hvor Google vil sende mails til de pågældende konti med flere advarsler om, at kontoen vil blive lukket.

Derudover anbefaler Google, at hvis man ikke vil have slettet sin konto, skal man være aktiv på den mindst en gang hvert andet år.

Det er man ved at sende eller læse mails, bruge Google Drive, se en Youtube-video, downloade en app gennem Google Play Store, bruge Google Search eller bruge "log ind med Google" på anden konto.

Selvfølgelig alt sammen igennem sit Google log-in.

Ruth Kricheli skriver, at Google på nuværende tidspunkt ikke vil slette konti med Youtube-videoer.

/ritzau/

Andre læser også

Danske unge får 15 millioner til Europa-rejser Regeringen har lørdag lanceret EuropaPuljen. Puljen skal bidrage til forståels... Læs mere
Ministre vil have Google til at stoppe eksperiment i Danmark Google har igangsat et tiltag, hvor danskere ikke kan søge nyhedsartikler frem ... Læs mere
Justitsministeren takker nej til kongelig orden Imens en række socialdemokrater i den seneste tid har modtaget ordener, siger j... Læs mere
EU godkender kæmpe amerikansk Novo-opkøb Novo Nordisk er kommet et skridt nærmere på at foretage amerikansk opkøb. Det... Læs mere
Zelenskyj: Andet bidrag af danske F-16-kampfly er kommet til Ukraine Den ukrainske præsident udtrykker sin taknemmelighed over for hele den danske n... Læs mere