Nyheder

søn, 18 jun 2023

Kommunalt ansatte melder sig syge hver 14. arbejdsdag

Plejecenter (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Sidste år var sygefraværet blandt kommunale medarbejdere i gennemsnit 7,1 procent. Det svarer til, at kommunalt ansatte melder sig syge hver 14. arbejdsdag.

Det viser en ny rapport fra Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, skriver Berlingske søndag.

Sygefraværet blandt kommunalt ansatte har været stigende i flere år og steg som forventet markant fra 2020 til 2021 på grund af coronapandemien og den dertilhørende smitte.

Berlingske skriver, at pandemien dog ikke kan tilskrives hele årsagen til det høje sygefravær, for i rapporten fra Vive står der, at sygefraværet er fortsat med at stige også efter coronakrisen.

Forskerne bag rapporten giver flere bud på mulige forklaringer på det høje sygefravær.

Som følge af den rekordhøje beskæftigelse kan der være kommet flere medarbejdere med større sundhedsudfordringer ind på det kommunale arbejdsmarked.

Derudover kan frygten for at miste sit job være mindre i økonomiske opgangstider.

- Stigningen efter coronakrisen kan tillige tænkes at hænge sammen med for eksempel en øget smitte med sygdomme som influenza efter årene med coronanedlukninger, et større arbejdspres og flere stressbetingede sygemeldinger, skriver Vive i rapporten ifølge Berlingske.

- I kølvandet på coronakrisen kan sygemeldingskulturen desuden have ændret sig og dermed normerne for, hvornår og hvor længe man sygemelder sig, tilføjes det.

Kommunalt ansatte i Region Sjælland og Region Hovedstaden har et højere sygefravær end i de tre andre regioner.

Det kan ifølge rapporten fra Vive hænge sammen med forskelle i sygemeldingskultur eller arbejdsfunktioner.

Rapporten peger ifølge Berlingske også på, at børn og ældre i nogle kommuner for eksempel udgør en større del af befolkningen, og at flere af de kommunale medarbejdere derfor er beskæftiget på dagtilbuds- og ældreområdet.

/ritzau/

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spÃ¥r sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber svÃ... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere