Norge vil inden 2026 leve op til Natos mål om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på Forsvaret.
Det bekræfter statsminister Jonas Gahr Støre på et pressemøde. Det er noget hurtigere end Danmark. Her var regeringens mål at nå op på de to procent i 2033. Men det er siden fremrykket til 2030. Det betyder, at Norge vil bruge 3,8 milliarder norske kroner (2,42 millioner danske kroner) mere på Forsvaret hvert år frem til 2026. - Ruslands angreb på Ukraine har rokket ved Europas sikkerhed. Vi må fortsætte med at styrke det norske forsvar og forsvarsalliancen, som vi er med i, lyder det fra Støre på pressemødet. Statsministeren understreger, at det er vigtigt for Norge at lancere forsvarssatsningen før Nato-topmødet i Litauens hovedstad, Vilnius, i juli. I Norge svinger bnp'et mere end i andre lande, mener Støre. Det gør det ifølge ham vanskeligt for Norge, at styre efter et mål om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret. - Da bnp'et faldt under pandemien, havde Norge udgifter til forsvaret på to procent af bnp. Og selv om vi har styrket forsvaret med 11 milliarder kroner, er andelen af bnp i 2023 kommet langt under to procent, siger statsministeren. - Og det vil vi opleve fra år til år, men pointen nu er, at vi har en plan. Norges forsvarsminister, Bjørn Arild Gram, påpeger, at der er blevet sat gang i en omprioritering af det norske forsvar, efter at krigen i Ukraine brød ud i februar sidste år. - Vi har både et kortsigtet og et langsigtet behov for at styrke Forsvaret. Vi må have flere soldater, mere ammunition og mere udstyr, lyder det fra forsvarsministeren. Norge er et af de lande, som ikke har nået målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret. Det blev man enige om, at Nato-landene skulle i 2014. - Per indbygger bruger Norge mest på forsvaret i Nato efter USA. Men vi er et af de lande, som ikke har haft en plan for at nå toprocents-målsætningen. Det har vi nu, siger Støre. /ritzau/NTB
