Nyheder

tir, 14 mar 2023

Novo vil sænke listepriser på insulinprodukter i USA

FILE PHOTO: The logo of Danish multinational pharmaceutical company Novo Nordisk is pictured on the facade of a production plant in Chartres (Guillaume Souvant/Reuters)

For to uger siden sænkede Novo Nordisks rival Eli Lilly listepriserne på nogle af sine insulinprodukter i USA med op til 70 procent. Tirsdag følger Novo Nordisk så efter.

Det skriver det amerikanske erhvervsmedie Wall Street Journal. Ifølge Børsen er der tale om nogle af Novos ældre insulinprodukter såsom NovoLog-insulin, Novolin-insulin og Levemir-insulin. Både NovoLog og Levemir er midler, hvor Novo Nordisk ikke har et patent. Prisnedsættelserne er på mellem 75 og 65 procent. De træder ifølge Wall Street Journal i kraft 1. januar 2024. I USA betyder det komplicerede sundhedssystem, at rabataftaler og andet gør det svært at gennemskue, hvad en lavere listepris konkret kommer til at indebære. Det skyldes, at medicin ofte sælges til indkøbere, der bestemmer, hvilken medicin de forskellige sundhedsforsikringer skal omfatte. Her konkurrerer medicinproducenterne om indkøbernes gunst med ofte store rabatter. Da Eli Lilly skar i sine listepriser, forklarede Sydbanks analytiker af medicinalindustrien, Søren Løntoft, at en lavere listepris nogle gange kan blive udlignet af, at der i forvejen er givet en tilsvarende eller større rabat. Til gengæld har lavere listepriser et stort politisk fokus i USA. Blandt andet har den amerikanske præsident, Joe Biden, haft stor opmærksomhed på insulinpriser. Det blev derfor også bemærket af præsidenten, da Eli Lily sænkede sine listepriser. /ritzau/

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spÃ¥r sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber svÃ... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere