Nyheder

man, 05 feb 2024

Risikerer at lukke: Burgerkæde i stort millionunderskud

Stine Tidsvilde/Stinetidsvilde/Ritzau Scanpix

Der blev ikke solgt nok burgere og anden fastfood hos burgerkæden Grillen Burgerbar i det seneste regnskabsår, der blev afsluttet med udgangen af juni. For tallene viser et underskud på 12,3 millioner kroner. Det skriver Finans. Burgerkæde i problemer: Iværksætter »gennemgribende« redningsplan (finans.dk)

Vil låne penge

Underskuddet er vokset markant i forhold til det forrige regnskabsår, hvor de røde tal lød på 2,5 millioner kroner. Grillen Group, der står bag burgerkæden, skriver i ledelsesberetningen, at de har en ny strategi og omstruktureringer klar. De vil ifølge Finans lukke de restauranter, der ikke sælger nok burgere. Det fremgår ikke, om der er tale om en eller flere. Derudover undersøger kæden, hvordan den kan låne flere penge og forhandle nye aftaler med udlejere, leverandører og øvrige samarbejdspartnere for at mindske omkostningerne.

Er optimistisk

Kæden er optimistisk med hensyn til den fortsatte drift, så kunderne stadig kan nyde specialiteter med navne som Fully Loaded Cheeseburger eller oh my fries. Finans skriver, at det af regnskabet også fremgår, at den negative egenkapital er faldet fra 12,3 millioner kroner til nu otte. Sidste modtog kæden i covid-19 kompensation til dækning af faste omkostninger såsom løn, men det tal er lavere end året forinden, og det har også påvirket regnskabet. G

Grillen Burgerbar driver otte restauranter i Danmark med 51 fuldtidsansatte. Fire af restauranterne er placeret København og resten i Vejle, Roskilde, Herning og Aalborg. Tidligere havde kæden også restauranter i Aarhus.

Andre læser også

Erhvervslivet vil styrke Storbritannien-samarbejde efter Trump-torden EU vil stå stærkere over for USA, hvis man øger samarbejdet med Storbritannie... Læs mere
Regeringspartier søger svar på hvornår ulve kan skydes Det skal afklares nærmere, hvornår ulve kan reguleres, lyder det fra ordfører... Læs mere
Løkke har talt med USA's Rubio om at drøfte arktisk sikkerhed Dansk udenrigsminister har fredag talt med sin amerikanske pendant i 20 minutter... Læs mere
Novo-aktien stiger syv procent efter lovende nyt om vægttabsmiddel Studie viser vægttab på 22 procent efter 36 uger med Novos nye vægttabsmiddel... Læs mere
ATP sætter gang i uafhængig evaluering af investeringer Ekspertgruppe skal evaluere pensionsselskabet ATP's investeringer efter kritik a... Læs mere