Nyheder

tor, 23 mar 2023

Skraldemænd trodser strejkebøde på 1,2 millioner kroner

Amagerforbrændingen (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

De strejkende skraldemænd i København får bod på 1,2 millioner kroner.

Det oplyser Mike Stirling, som er afdelingssekretær i 3F Kastrup, til Fagbladet 3F. En bod er en bøde. Størrelsen på boden er 50 kroner i timen for ufaglærte skraldemænd og 56 kroner for faglærte, skriver fagbladet. Arbejdsretten har ifølge 3F pålagt en større bod på 30 kroner mere i timen. Den gælder fra torsdag. Skraldemændene blev pålagt at genoptage arbejdet torsdag morgen, oplyser 3F. Skraldemændene har ikke genoptaget arbejdet. Ifølge fagbladet har skraldemændene torsdag formiddag meddelt, at arbejdsnedlæggelsen fortsætter. Det skyldes ifølge Fagbladet 3F, at skraldemændene stadig mener, at de ikke møder samarbejde i de igangværende forhandlinger om arbejdsplanlægning under deres kommende arbejdsgiver Amager Ressourcecenter (ARC). - ARC vil gerne i dialog om, hvordan arbejdet bedst tilrettelægges efter den 1. september, men så længe der strejkes, forhandler vi ikke, lyder det fra Helena Hasselsteen Nielsen, som er ARC's chef for affaldsindsamling, til Fagbladet 3F. Skraldemændene har strejket i København siden mandag. I en pressemeddelelse lyder det ifølge fagbladet fra skraldemændene, at man er utilfreds med den omlægning af arbejdsdagen, som ARC lægger op til. Det vil ifølge skraldemændene give et psykisk hårdere arbejdsmiljø, skriver fagbladet. Mike Stirling oplyser til Fagbladet 3F, at han opfordrer de københavnske skraldemænd til at genoptage arbejdet, så forhandlingerne mellem parterne også kan genoptages. Ifølge fagbladet er strejken overenskomststridig. Det er nemlig kun tilladt at strejke i forbindelse med overenskomster, lyder det. Onsdag skrev Fagbladet 3F, at skraldemændene mener, at der allerede er indgået en aftale, som ARC har brudt. ARC bestrider den udlægning. /ritzau/

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spÃ¥r sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber svÃ... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere