Nyheder

tir, 30 maj 2023

Vismænd tror ikke på varig effekt af afskaffet helligdag

Store Bededag i kalenderen (Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Der findes ikke belæg for, at afskaffelsen af store bededag som en helligdag vil få en varig effekt på arbejdsudbuddet, som regeringen ellers har givet udtryk for.

Det skriver vismændene, der formelt kaldes formandskabet for De Økonomiske Råd, tirsdag i en rapport.

- En forudsætning for, at der kan regnes med en varig effekt på arbejdsudbuddet, er, at der findes troværdig empirisk evidens for sådan en effekt, skriver vismændene.

- Formandskabet vurderer ikke, at der findes tilstrækkelig evidens herfor, lyder det videre.

De går dermed direkte imod Finansministeriets vurdering, der har ligget til grund for den politiske beslutning om at skrotte helligdagen.

Ministeriet har vurderet, at afskaffelsen vil få en varig effekt på arbejdsudbuddet svarende til 8500 fuldtidspersoner.

Formandskabet medgiver, at det vil få en betydning på den korte bane, men fra 2030 vil effekten ikke længere være synlig, lyder det i rapporten.

- Effekten ventes i nærværende fremskrivning imidlertid ikke at være varig, idet afskaffelsen hverken påvirker tilskyndelsen til at arbejde mere eller befolkningens lyst til at holde fri.

- Over tid må den faktiske arbejdstid derfor igen forventes nedbragt, så den afspejler befolkningens præferencer for arbejde versus fritid.

- Denne tilpasning kan ske gennem overenskomstforhandlinger såvel som gennem mindre overarbejde, mere afspadsering af optjent overarbejde eller gennem jobskifte, lyder det i rapporten.

Flere økonomer har tidligere kritiseret Finansministeriets regnemetoder.

Budskabet var dengang også, at man ikke bør regne med en effekt, hvis der ikke er tidligere erfaringer eller iagttagelser, som ligger til grund for det.

Ifølge ministeriets beregninger vil afskaffelsen styrke de offentlige finanser med omkring tre milliarder kroner årligt.

Regeringen vil bruge pengene fra det øgede arbejdsudbud på at styrke Danmarks sikkerhed og forsvar.

I mellemtiden ser statskassen ud til at bugne.

For en uge siden blev råderummet således opjusteret med 16 milliarder kroner i forbindelse med et eftersyn af de offentlige finanser.

Regeringen har i det hele taget fået kritik for sin fortælling om, at den tegner et alt for dystert billede af dansk økonomi.

Det er dog ikke noget, vismændene som sådan forholder sig til i rapporten.

/ritzau/

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spÃ¥r sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber svÃ... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere