Økonomi

tir, 07 mar 2023

Mandlige chefer i det private tjener stadig mere end kvinder

PLUS Det er sidste udkald for at tø feriepenge op (Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix)

Mænd tjener 93.000 kroner mere i chefstillinger i den private sektor end kvinder.

Det fremgår af en undersøgelse lavet af fagforeningen Djøf Privat, og som omtales af Jyllands-Posten. Det er en lønforskel på 8 procent. Året før var forskellen i Djøf Privats undersøgelse på 9,3 procent. - Det er positivt, at trenden ser ud til at vise, at det går den rigtige vej, men det går alt for langsomt, og der er stadig tale om en stor forskel, siger formand for Djøf Privat og chef for samfundsansvar og kommunikation i advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten, Anne Waagstein, til Jyllands-Posten. Hun forklarer, at tallene i den nye undersøgelse viser, at det nu står sort på hvidt, at mænd tjener mere kvinder, og at noget af forskellen er uforklaret. Den uforklarede forskel betyder, at det er det samme stykke arbejde, som belønnes med forskellig løn. Forskellen på lønnen til mænd og kvinder begynder allerede i studiejobbet, viser undersøgelsen ifølge Jyllands-Posten. I job som ikke er chefstillinger, er der en lønforskel på 6,8 procent. Og for de studerende i studiejobs er den uforklarlige lønforskel i timelønnen 3,1 procent. - Det lader til, at den sprække, der er i lønforskellen, vokser sig større og større og bliver til en hel kløft, jo længere du kommer op i ledelseslagene, siger Anne Waagstein til Jyllands-Posten. Seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) Mona Larsen forklarer over for Jyllands-Posten, at sammenhængen kan være til stede, hvis kvinder har chefstillinger på dele af arbejdsmarkedet, hvor cheflønningerne er lavere. Anne Waagstein peger på, at forskning viser, at kvinder stiger i graderne baseret på resultater, imens mænd oplever forfremmelse med henblik på potentiale. /ritzau/

Andre læser også

Partier vil ikke støtte grønlandske søsterpartier økonomisk Grønlandsk lov om forbud mod udenlandske donationer fastholdt mulighed for dans... Læs mere
Eksperter sår tvivl om regeringens årsag til at udskyde fiskeriafgift Ifølge fiskeriminister Jacob Jensen har CO2-afgift på fiskeri medført betydel... Læs mere
Nyt parti melder klar til grønlandsk parlamentsvalg Partiet Qulleq arbejder blandt andet for grønlandsk selvstændighed. Partiet bl... Læs mere
Fond fokuserer på naturarealer og skovrejsning i grøn trepartsstøtte Novo Nordisk Fonden og regeringen indgik sidste år en principaftale, som nu er ... Læs mere