Finansministeriet opgør det finanspolitiske råderum i 2030 til 38,5 milliarder kroner, fremgår det af faktaark fra ministeriet.
Det finanspolitiske råderum er en økonomisk fremskrivning og et mål for, hvor mange penge politikerne ventes at kunne afsætte til nye initiativer - eller til at sænke skatterne.
Regeringen er blevet kritiseret for ikke at fremlægge beregninger for, hvor meget der er at råde over, når man fraregner udgifter til eksempelvis velfærd og forsvar.
Kritikken er kommet fra arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Dansk Industri og fra fagforeningen 3F, som sammen har lavet en beregning.
- Jeg synes, vi er utrolig åbne om, hvad der er, siger Nicolai Wammen (S).
- Jeg har godt set diskussionen, men for at være helt ærlig været lidt forundret over den, fordi jeg har svært ved at genkende det billede, som nogen prøver at skabe, siger han.
På et spørgsmål om, hvor mange frie midler der er til rådighed i 2030, er der ikke et klart svar.
- I den 2030-plan, vi har lagt frem, der har vi jo sådan set indikeret nogle hovedklodser inden for hvilke, vi gerne vil bruge midler. Men vi har ikke udmøntet dem alle sammen.
- For eksempel siger vi, at vi minimum vil bruge 32 milliarder kroner yderligere på velfærd frem mod 2030. Det er noget, vi år for år vil komme med vores bud på, siger Wammen.
Da regeringen sidste efterår fremlagde en 2030-plan, var det uden det helt centrale tal.
Siden den seneste opgørelse fra Finansministeriet er der ingen ændringer af den strukturelle saldo for 2030, fremgår det af Finansministeriets skrivelse.
Dengang i maj var råderummet større, men siden da har man politisk besluttet af bruge seks milliarder kroner, blandt andet til initiativer der findes i det udspil til Finansloven, som regeringen fremlægger fredag.
Det gælder blandt andet iværksætterudspillet "Et iværksætterland i verdensklasse" og et udspil for erhvervslivet, hvor man også nedsætter bo- og gaveafgiften for overdragelse af erhvervsvirksomheder.
Den aktuelle opgørelse af råderummet er baseret på udgiftsniveauet i 2025.
I maj blev råderummet opjusteret med 11 milliarder kroner, dengang dog i 2024-priser.
Det dengang voksende råderum blev forklaret med et opjusteret skøn for den strukturelle fuldtidsbeskæftigelse og virkningen af flere kommende reformer.
Kilde: /ritzau/<b
