Politik

tor, 16 maj 2024

Efter falske videoer af statsministeren stiller partier krav til aftale

Peter Kofod (DF) mener, at man skal deklarere, når man bruger kunstig intelligens. Ligesom partiet selv gjorde i sin video med Mette Frederiksen (S), hvor hun - ved hjælp af kunstig intelligens - siger, at regeringen også vil afskaffe pinsen, påsken og julen. (Arkivfoto).
Philip Davali/Ritzau Scanpix Peter Kofod (DF) mener, at man skal deklarere, når man bruger kunstig intelligens. Ligesom partiet selv gjorde i sin video med Mette Frederiksen (S), hvor hun - ved hjælp af kunstig intelligens - siger, at regeringen også vil afskaffe pinsen, påsken og julen. (Arkivfoto).

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er blevet kritiseret for at have brugt kunstig intelligens til at lave manipulerede videoer med blandt andre statsministeren.

Mette Frederiksen har kaldt det "over stregen" og "en uheldig glidebane".

Folketingets ledelse ønsker nu en frivillig aftale om brugen af kunstig intelligens mellem partierne på Christiansborg.

SÃ¥dan en aftale bliver budt velkommen af Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Men den kommer ikke i stand uden en snak om spillereglerne.

Det siger politisk ordfører i Liberal Alliance, Sólbjørg Jakobsen, og gruppeformand i Dansk Folkeparti, Peter Kofod.

- Vi (LA, red.) synes i den grad, at der er behov for en snak om, hvordan vi anvender kunstig intelligens i politik. Det, vi har været vidne til de sidste par dage, har været decideret pinligt, siger Sólbjørg Jakobsen.

Folketingets ledelse mødes onsdag 15. maj for at drøfte, om der skal arbejdes videre med en frivillig aftale om et kodeks. Herunder manipulerede videoer, også kaldet deepfakes.

Men det vil være "forkert", hvis aftalen ender med, at partier forbydes at benytte sig af en teknologi, der er tilgængelig for alle, siger Peter Kofod.

- Vi vil gerne være med til at sætte nogle begrænsninger op for brugen af kunstig intelligens og lave nogle regler.

- Jeg ser ikke for mig, at vi kan være med til at lave aftaler eller vedtage lovgivning, som for eksempel vil forbyde politiske kampagnefilm eller satirefilm, tilføjer han.

Men en invitation til drøftelser af en frivillig aftale skal også byde på en diskussion om, hvad der definerer deepfakes.

Der er nemlig forskel på at generere satire og lave videoer, der udgiver sig for at være ægte, og som dermed spreder misinformation, siger Sólbjørg Jakobsen.

- Det handler om, at vi skal skille skidt fra kanel, understreger hun.

Det er allerede besluttet af Præsidiet, at der skal holdes et ekspertmøde for partierne, hvor emnet er brugen af kunstig intelligens i blandt andet politisk kommunikation.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere