Under tirsdagens spørgetime med statsministeren vil der under de grønlandske medlemmer af Folketingets spørgsmål være simultantolkning mellem grønlandsk og dansk.
Beslutningen om at afprøve simultantolkning er truffet af Folketingets Præsidium, oplyser Folketinget i en pressemeddelelse.
Det sker på baggrund af, at folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Siumut har meddelt, at hun udelukkende vil tale og stille spørgsmål på grønlandsk til statsministeren under spørgetimen.
- Vi har bestræbt os på at imødekomme Aki-Matilda Høegh-Dams ønsker inden for den meget korte tid, som vi har haft til rådighed, siger Folketingets formand, Søren Gade (V), i pressemeddelelsen.
- Forsøget giver os muligheder for at opnå erfaringer, som vi kan inddrage, når Præsidiet skal tage principiel stilling til, hvorvidt Folketinget skal have en egentlig ordning med simultantolkning.
I oktober sidste år blev der indført en ordning i Folketinget, hvor de grønlandske og færøske medlemmer får ekstra taletid, når de er på talerstolen til at oversætte deres taler, hvis de ønsker af afholde den på grønlandsk eller færøsk.
Samtidig kan de af Folketinget få et tillæg på 67.000 kroner om måneden til oversættelser og tolkning.
Den ordning har dog ikke været godt nok for Aki-Matilda Høegh-Dam, der startede en større debat om det talte sprog i Folketingssalen i maj sidste år.
Her valgte hun i en debat om rigsfællesskabet at holde en tale på grønlandsk, hvilket fik Folketingets Præsidium, der er den øverste ledelse af Folketinget, til at kigge på reglerne.
Inden Folketingets åbningsdebat i oktober meddelte Høegh-Dam, at hun udelukkende ville tale på grønlandsk under debatten og altså ikke oversætte talen til dansk efterfølgende.
Det betød, at hun ikke måtte modtage spørgsmål fra salen efter talen.
- Det er meget principielt, at man som Folketingets Præsidium skal være med til at sikre, at alle Folketingets medlemmer bliver behandlet lige og har lige arbejdsvilkår. Der sker en skævvridning nu, sagde Høegh-Dam efterfølgende.
- Det er en demokratisk ret, når man bliver valgt på grønlandsk i Grønland, og når Folketinget ved lov har vedtaget, at grønlandsk er et officielt sprog i kongeriget Danmark.
Søren Gade har tidligere oplyst, at det vil koste mindst 200 millioner kroner om året at "drive en tolkeordning i Folketinget med oversættelse til grønlandsk og færøsk". Der var her - i juni 2023 - tale om et "helt foreløbigt overslag".
Overslaget tog udgangspunkt i tolkeordningen fra det grønlandske parlament, hvor der simultantolkes mellem grønlandsk og dansk, og hvor parlamentariske dokumenter gøres tilgængelige på begge sprog.
En tolkeordning i Folketinget ville også have etableringsomkostninger på mindst 40 millioner kroner, lød det videre.
Kilde: /ritzau/
