Politik

tor, 22 aug 2024

Forsker: Danmark går europæisk enegang med 17-årige solobilister

Minister for landdistrikter, Morten Dahlin (V), vil sikre bedre mobilitet med yngre solobilister. Men ifølge forsker er det en dårlig idé.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Minister for landdistrikter, Morten Dahlin (V), vil sikre bedre mobilitet med yngre solobilister. Men ifølge forsker er det en dårlig idé.

Danmark vil gå enegang sammenlignet med lignende lande som Sverige, Norge og Tyskland, hvis 17-årige skal have lov at køre bil uden ledsager, som regeringen ønsker.

Det siger Mette Møller, trafikforsker på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der kalder forslaget for et skridt i en dårlig retning.

- Jeg har trafiksikkerhedsbrillerne på, og al international forskning viser, at jo yngre man er, jo større risiko er der for at komme i en ulykke, siger Mette Møller.

Forslaget kommer i forbindelse med et større landdistriktsudspil fra regeringen, der præsenteres torsdag.

I dag kan 17-årige køre bil med en rutineret bilist på sædet ved siden af, og mens den ordning sigter efter at give unge bilister erfaring og rutine i førersædet, er fokus med regeringens forslag at øge mobiliteten.

Det er helt forskellige størrelser, siger Mette Møller.

- Man (17-årige, der kører uden ledsager, red.), har ikke den ekstra erfaring. Der er en del biologisk omkring, hvor veludviklet hjernen er, og hvor god man er til at vurdere konsekvenserne af ens handlinger, siger Mette Møller.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Forsvarsminister stoler på amerikansk samarbejde trods Vance-tale USA er ikke på vej ud af Nato, siger Troels Lund Poulsen, der samtidig understr... Læs mere
Mette F. ser nye toner fra USA: Der er skabt en usikkerhed - Der er skabt en usikkerhed, som vi ikke har set i vores levetid, siger statsmi... Læs mere
Mette F. holder fast: Nato er den billigste vej frem for Ukraine Trods USA-modstand mod Ukraine i Nato, er det den "billigste og nemmeste" vej fr... Læs mere
Mette F. deltager i hasteindkaldt europæisk møde med topledere Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har indkaldt til europæisk topmøde mand... Læs mere