Politik

tir, 06 feb 2024

Franciska Rosenkilde er tilbage i Folketinget efter sygdom

Franciska Rosenkilde er vendt tilbage til Christiansborg og sit hverv som politisk leder for Alternativet efter sygdomsperiode, skriver Altinget. (Arkivfoto).
Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix Franciska Rosenkilde er vendt tilbage til Christiansborg og sit hverv som politisk leder for Alternativet efter sygdomsperiode, skriver Altinget. (Arkivfoto).

Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, er tilbage på Christiansborg efter en periode, hvor hun har været fraværende på grund af sygdom.

Hun vendte tilbage mandag, oplyser partiets pressetjeneste til Altinget.

25. januar skrev Frihedsbrevet, at Franciska Rosenkilde var syg og ikke havde været til stede på Christiansborg i ugevis.

Partiets pressetjeneste bekræftede sygdommen, men ville ikke forklare, hvad det skyldtes, eller hvornår Franciska Rosenkilde ville vende tilbage.

Over for Altinget ønsker partiet fortsat ikke at fortælle om forløbet, men oplyser blot, at hun nu er tilbage.

Franciska Rosenkilde var ikke formelt meldt syg til Folketinget, og derfor har der heller ikke været indkaldt en suppleant.

Under sit fravær missede Franciska Rosenkilde flere vægtige debatter i Folketingssalen.

Det var blandt andet partilederdebatten den 16. januar, og hun var heller ikke til stede til spørgetimen med statsministeren den 23. januar.

På eksempelvis sine sociale medier har Franciska Rosenkilde ikke været aktiv med opslag siden 13. januar.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Alternativet.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Nordnet-kunde lagde ordre på en andens konto under sikkerhedsbrist Nordnet har ikke rapporteret nogen tilfælde af kunder, der har lidt økonomisk ... Læs mere
Få brugere oplevede sikkerhedsbrist hos Nordnet Nordnet er tirsdag aften ikke bekendt med, at kunder har fået foretaget handler... Læs mere
Flere syriske flygtninge undersøger hjemrejse til Syrien Der er voksende interesse blandt syriske flygtninge i muligheden for hjemrejse, ... Læs mere
Venstres Ellen Trane Nørby dropper borgmesterdrøm og trækker sig Venstre i Sønderborg stiller med ny borgmesterkandidat til kommunalvalget. Det ... Læs mere
Selvstændighedspolitiker melder sig ud af Siumut og ind i Naleraq Endnu en politiker forlader regeringspartiet Siumut og melder sig ind i Naleraq ... Læs mere