Politik

ons, 18 dec 2024

Koldings aldrende borgmester overraskede mange men takker nu af

74-årige Knud Erik Langhoff er gift og har fem børn. Han er vokset op i på familiens slægtsgård i Sønder Stenderup få kilometer væk fra Kolding. Arkivfoto.
Claus Fisker/Ritzau Scanpix 74-årige Knud Erik Langhoff er gift og har fem børn. Han er vokset op i på familiens slægtsgård i Sønder Stenderup få kilometer væk fra Kolding. Arkivfoto.

Borgmester i Kolding Knud Erik Langhoff (K) genopstiller ikke som borgmester, fordi han vil overlade pladsen øverst på stemmesedlen til et helt nyt ansigt.

Det skriver JydskeVestkysten om borgmesteren, som har siddet en valgperiode, da han som outsider fik et politisk flertal til at pege på ham, hvilket overraskede mange.

Den 74-årige meddelte på et bestyrelsesmøde i den konservative vælgerforening onsdag eftermiddag, at han overlader det til den 48-årige selvstændigt erhvervsdrivende Christina Foldager.

Han kalder det "et glidende generationsskifte".

- Jeg synes ikke, det er ordentligt, hvis jeg stiller op som borgmesterkandidat med risiko for, at jeg ikke kan gennemføre endnu en periode som borgmester på grund af min alder.

- Jeg ville da gerne fortsætte, men jeg vil også være realistisk, og jeg tror også, at vælgerne vil se på min alder. Så jeg har længe presset på for at få det her skifte, og jeg føler, at vi har fundet en kompetent erhvervskvinde, siger han til avisen.

Han tror ikke, det vil svække hans magt som borgmestre, at omverdenen ved, at han er på vej ud.

Han blev borgmester til manges overraskelse efter valget i 2021, selv om de tidligere folketingsmedlemmer Eva Kjer Hansen (V) og Villy Søvndal (SF) blev anset som favoritter til at indtage posten efter afgående Jørn Pedersen (V).

Men de stirrede sig blinde på hinanden, Knud Erik Langhoff sikrede sig posten og blev en af valgets helt store overraskelser. Han genopstiller som almindelig kandidat.

Beslutningen er enstemmigt godkendt og ventes afgjort endeligt af partiets medlemmer på et opstillingsmøde den 27. januar.

Der er kommunal- og regionalvalg til november 2025.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Minister vil se på om værft kan servicere skyggeflåde og søværnet Skibe fra søværnet serviceres på dansk værft side om side med skibe, som und... Læs mere
Fitnesskæde får bøde på 600.000 kroner for vildledning af forbrugere Arca gjorde ikke tydeligt opmærksom på, at man blev tilmeldt et løbende abonn... Læs mere
Danske kampfly og skibe bidrager til overvågning i Østersøen Danmark bidrager til Nato-indsats med blandt andet fly og skibe, oplyser Forsvar... Læs mere
Myndigheder får lettere ved at håndtere forbud mod ulovlige bander Politi og øvrige myndigheder skal med ny lov få bedre muligheder for at sætte... Læs mere
Medier: Ansatte har i flere år oplevet seksuel chikane i advokatfirma Djøf mener, at der er tale om et alvorligt ledelsessvigt i Plesner. Ledende par... Læs mere