Inden længe skal ikkevestlige indvandreres førtidspension tages op til revision.
Det siger Venstre-formand og vicestatsminister Troels Lund Poulsen til Berlingske.
Venstre har været fremme med forslaget før. Men det har nu fået ny luft under vingerne efter en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Analysen viser, at der blandt indvandrere fra blandt andet Irak, Libanon og Somalia er en markant overrepræsentation af førtidspensionister.
Det er påfaldende, siger Troels Lund Poulsen til Berlingske.
- Det dækker nok over en tilbøjelighed til at tilkende dem førtidspension på et lempeligere grundlag. Det er selvfølgelig meget alvorligt, da vi jo ikke kan have ét regelsæt for indvandrere og et andet for danskere, siger han videre.
Også fra det største parti i regeringen, Socialdemokratiet lyder det, at der skal sættes ind.
Partiets beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, har fået sit ministerium til at undersøge, hvor mange ikkevestlige indvandrere der er på førtidspension.
Tallene skriger til himlen, siger Ane Halsboe-Jørgensen til Ritzau.
I 2023 var 12 procent af ikkevestlige indvandrere tilkendt førtidspension. Tallet er seks procent for personer med dansk oprindelse.
For visse nationaliteter er andelen langt højere. Blandt indvandrere fra Libanon er det således 41 procent, der er på førtidspension. Det samme gælder for 32 procent af indvandrere fra Irak.
- De tal er så voldsomme, at vi ikke kan sidde dem overhørig. Derfor vil vi fra regeringens side inden længe præsentere noget, hvor vi går målrettet til værks, uden at der skabes utryghed for de mange danskere, der helt berettiget er på førtidspension, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Både Irak og Libanon er lande, der har været præget af krig og konflikt.
Spørgsmål: Kan der ikke være legitime grunde til, at andelen er højere end i resten af befolkningen?
- Der kan bestemt være ting, man har med i bagagen. Det kan være, at ens helbred er dårligere, og at man er mindre i stand til at arbejde end andre.
- Men jeg synes, at de her tal er meget voldsomme. Vi er nødt til at handle på det, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Beskæftigelsesministeren vil ikke nævne konkrete tiltag. Regeringen vil se nærmere på de nye tal og forsøge at finde frem til forklaringer på dem, siger hun.
Kilde: /ritzau/
