Politik

tir, 28 maj 2024

Regeringen vender rundt: Stemmer ja til corona-evaluering

Det bliver ikke en officiel kommission, der undersøger beslutningerne under pandemien. Det støttede blandt andre Lars Løkke Rasmussen ellers, før han gik i regering med Mette Frederiksen.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Det bliver ikke en officiel kommission, der undersøger beslutningerne under pandemien. Det støttede blandt andre Lars Løkke Rasmussen ellers, før han gik i regering med Mette Frederiksen.

Et flertal i Folketinget støtter en evaluering af håndteringen af coronakrisen.

Tidligere har regeringen bestående af Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre ellers holdt på, at behovet ikke var der. I 2023 stemte partierne nej til et forslag om en evaluering.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sad også som statsminister under coronakrisen, og både Venstre og Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har tidligere krævet en evaluering både under og efter epidemien.

Den uafhængige evaluering er tirsdag enstemmigt vedtaget på et møde i Folketingets Epidemiudvalg. Det skriver Ekstra Bladet.

Det bliver ikke en officiel kommission, der undersøger beslutningerne under pandemien. Det støttede blandt andre Lars Løkke Rasmussen ellers, før han gik i regering med Mette Frederiksen.

Evalueringen skal ske via Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der går under navnet Vive.

Det gjorde forskellen for Socialdemokratiet ifølge partiets epidemiordfører, Flemming Møller Mortensen.

- Vi stemmer ja, fordi vi er kommet lidt på afstand af pandemien. Og når vi er det, så er det naturligt at se på, hvad vi allerede har undersøgt, og hvad vi mangler at evaluere, siger han til avisen.

Det ventes, at Vive går i gang med arbejdet sidst på året. Derfor vil resultaterne være klar i slutningen af 2025.

Om den tidligere modstand mod en kommissionsundersøgelse eller andre større evalueringer siger Flemming Møller Mortensen:

- Som jeg vurderer det, blev det polemisk og politisk med de tidligere forslag. Det er vi ude over nu, hvor vi kigger i en meget saglig retning for at finde ud af, hvad vi mangler at blive klogere på.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere