Politik

tor, 11 apr 2024

Statsministeren varsler sundhedsudspil senere på året

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil have mere fokus på det nære sundhedsvæsen i fremtiden.
Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix Statsminister Mette Frederiksen (S) vil have mere fokus på det nære sundhedsvæsen i fremtiden.

Regeringen vil komme med et sundhedsudspil senere på året.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tale ved regionernes topmøde torsdag, hvor hun nævner to afgørende ting for fremtidens sundhedsvæsen:

- Et: Så mange danskere som muligt skal leve et så langt liv som muligt med så lidt sygdom som muligt.

- To: Der skal være lige adgang for os alle sammen. Ingen skal efterlades alene og holdes ude. Det må være målestokken, siger Mette Frederiksen.

Det sidste kniber det med, mener statsministeren. Der er for stor forskel på, hvor længe folk lever, og det afhænger blandt andet af arbejdsliv, familiebaggrund og levevilkår:

- Det er ikke rimeligt, siger Mette Frederiksen.

Inden regeringsudspillet kommer, skal Sundhedsstrukturkommissionen komme med sine anbefalinger i juni.

Sundhedsstrukturkommissionen er nedsat af regeringen og ventes blandt andet at komme ind på netop regionernes fremtid, som der er delte holdninger til internt i regeringen.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Regeringen vil spare tre milliarder i nyt beskæftigelsesudspil Som varslet vil regeringen nedlægge jobcentre for at spare tre milliarder krone... Læs mere
Mærsk vil købe egne aktier for mere end 14 milliarder kroner Fredag indleder Mærsk første fase af aktietilbagekøbsprogram. Første fase lÃ... Læs mere
Nedslidte russiske tankskibe skal kontrolleres ved Skagen Nedslidte tankskibe kan fremover blive tilbageholdt af danske myndigheder gennem... Læs mere
Kørselstjenesten Uber mere end fordoblede sin indtjening i 2024 Investorerne i Uber er utilfredse, selv om selskabet ifølge topchefen har haft ... Læs mere
Folketinget mindes ofre i Sverige med et minuts stilhed Ud over at aflyse de officielle flagdage bliver ofrene for skoleskyderiet i Öre... Læs mere