Politik

tor, 14 mar 2024

Værnepligt eller værneret splitter ungdomspartier

Moderaterne og politisk leder Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz er blandt de ungdomspartier, der fortsat gerne vil have en værnepligt. (Arkivfoto).
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix Moderaterne og politisk leder Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz er blandt de ungdomspartier, der fortsat gerne vil have en værnepligt. (Arkivfoto).

En række ungdomspartier mener slet ikke, at der bør være værnepligt i Danmark.

I stedet bør der være en værneret, lyder det fra Venstres Ungdom, Radikal Ungdom, SF Ungdom og Liberal Alliance Ungdom.

Modsat bakker eksempelvis både Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og Unge Moderater op om regeringens forslag om, at værnepligten skal forlænges fra 4 til 11 måneder.

Regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, præsenterede onsdag sit bud på, hvordan værnepligten i Danmark skal se ud.

Først og fremmest skal det fortsat være en pligt for unge over 18 år at blive indkaldt til Forsvarets Dag. Men fremover skal det være en pligt for både mænd og kvinder. Samtidig skal værnepligten forlænges, foreslår regeringen.

At værnepligten skal ligestilles, er der bred enighed om blandt landets ungdomsparti.

Uenigheden opstår i, hvorvidt det skal være en pligt eller en ret.

- VU ønsker, at de unge, som søger militæret, er folk, der ønsker at være i militæret. Man skal sørge for at ligestille kvinder og mænd og stille samme krav uanset køn. På denne måde vil man sikre sig, at tilslutning stadig er høj til Forsvaret, lyder det på Venstres Ungdoms hjemmeside.

Radikal Ungdom vil "ligestille værnepligten ved at afskaffe den og indføre frivillig værneret for alle i stedet".

- Staten har ikke krav på din tid eller dit liv, skriver landsformand Maria Georgi Sloth på X.

Også hos SF Ungdom er der modstand mod værnepligten.

- Vi synes, at den skal afskaffes fuldstændig. Simpelthen fordi vi synes, at der er mange ekstremt vigtige samfundsfunktioner som Forsvaret, som vi ikke tvinger folk i, men hvor vi derimod prøver at skabe et attraktivt miljø, så folk vil arbejde der, siger SFU's politiske leder, Alexander Blavnsfeldt.

Dermed går alle tre ungdomspartier imod deres moderparti, der er for værnepligten.

Hos Danmarksdemokraternes Ungdom bliver formand Patrick Culmsee Bryhl "træt, når der går ligestilling i forsvarsdebatten".

- Jeg mener ikke, at kvinder skal tvinges ind som værnepligtige, siger han i en skriftlig kommentar.

DSU bakker både op om værnepligten, og at den skal være 11 måneder lang.

- Vi står i en ret alvorlig situation, og vores forsvar er bare slet ikke på det niveau, det skal være, siger DSU-landsformand Katrine Evelyn Jensen.

Hun kalder det en "gratis omgang" og "populistisk" ikke at vil have værnepligt "i den situation, vi står i".

- Det synes jeg, er vanvittigt at mene i de her år. Vi har alle sammen en pligt til at forsvare vores land. Selvfølgelig skal den forpligtelse blive ved med at være der.

Unge Moderater ser det ligeledes som en samfundspligt - på lige fod med undervisningspligt og skattepligt, lyder det fra politisk leder Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz.

- Vi har forskellige pligter, der er en del af den samfundskontrakt, vi har indgået med hinanden, der får det hele til at løbe runde. Værnepligt er en af de ting, og den skal kvinder omfattes af, siger hun.

Konservativ Ungdom og Dansk Folkepartis Ungdom er også begge fortalere for værnepligten og en udvidelse af den.

På Christiansborg blandt forligspartierne bag forsvarsforliget er Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance skeptiske over regeringens forslag. Danmarksdemokraterne er imod kvindelig værnepligt, mens Liberal Alliance ønsker en værneret.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Frederiksen satser på snarlig aflivning af rygter om EU-job Mette Frederiksen (S) mødes mandag med EU-regeringschefer. Hun håber på hurti... Læs mere
Bødskov vil undgå containerkirkegårde i havet med skærpede krav Før jul tabte et Mærsk-skib 46 containere i Nordsøen. Nu vil erhvervsminister... Læs mere
Fem milliarder skattekroner er på vej tilbage til boligejere I alt 11,3 milliarder kroner skal retur til boligejere, der har betalt for meget... Læs mere