Pressemeddelelse

søn, 18 jun 2023

Analyse: Nordjyske SMV’er ser markant lysere på fremtiden

Analyse: Nordjyske SMV’er ser markant lysere på fremtiden

Pressemeddelelse

16.6.2023 11:27:04 CEST | Erhvervshus Nordjylland

De negative forventninger til fremtiden blandt SMV’er i Nordjylland ser ud til at være forsvundet som dug for solen. Den seneste analyse fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses Virksomhedspanel viser positive udsigter for erhvervsudviklingen – også i Nordjylland.

På blot et halvt år er forventningerne vendt blandt SMV’erne, når det kommer til deres økonomiske situation. Især forventninger til udviklingen, i deres økonomiske situation, er overvejende positive. Den tendens tegner sig over hele landet.

Zoomer vi ind på Nordjylland, er tendensen den samme. 60% af de nordjyske SMV’er svarer i analysen fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses Virksomhedspanel, at de vurderer deres nuværende økonomiske situation som god eller meget god. Her var tallet i november 2022 på 56%.

En markant større forskel viser sig, når SMV’erne blev spurgt ind til deres forventninger til udviklingen i fremtiden. 39% af de nordjyske virksomheder forventer, at deres økonomiske situation vil udvikle sig positivt eller meget positivt de næste seks måneder. Det er næsten en fordobling sammenlignet med forventningerne blandt virksomhederne i november 2022, hvor tallet var 20%.

I tråd med den udvikling forventer færre virksomheder, at deres økonomiske situation udvikler sig negativt eller meget negativt inden for det næste halve år. I analysen ligger tallet nu på 7%, hvorimod hele 19% af virksomhederne tilbage i november sidste år forventede en negativ eller meget negativ udvikling.

”Sidste år var et turbulent år for nordjysk erhvervsliv. Den generelle usikkerhed i forhold til inflation, energipriser og den geopolitiske situation gjorde, at mange virksomheder var tilbageholdende i forhold til at tro på et udviklingspotentiale i 2023. Heldigvis har det vist sig, at størstedelen af vores erhvervsliv har formået at stå imod de mange udfordringer, og samtidig har der vist sig at være større efterspørgsel efter varer og tjenester, end forventet”, fortæller adm. direktør fra Erhvervshus Nordjylland, Lars Erik Jønsson.

De positive forventninger ses på tværs af alle brancher i hele landet, undtaget inden for information og kommunikation, hvor forventningerne er uændrede siden november 2022.

Fakta
Analysen er gennemført i april 2023 blandt 3.504 besvarelser fra SMV’er – i Nordjylland har 489 SMV’er svaret på undersøgelsen.

Andre læser også

Telia Danmark bliver til Norlys Mobil næste år Mobilkunder hos Telia Danmark vil fremover se et nyt navn øverst i displayet. N... Læs mere
Moderaterne tabte armlægning i regeringen om lukkede regioner Fire regioner består trods Moderaternes valgprogram om at lukke regionerne. Par... Læs mere
Regioner om sundhedsråd: Afgørende at de bliver effektive Regeringen foreslår nye sundhedsråd. De skal være effektive, mener regionerne... Læs mere
Danske Bank indgår millionforlig i fransk udløber af hvidvasksag Estisk hvidvasksag har allerede kostet Danske Bank over 15 milliarder kroner. Nu... Læs mere
Klimarådet ser ikke et nyt vindeventyr lige om hjørnet Skal vi være førende på andre klimateknologier end vindmøller, kræver det i... Læs mere